Artikel top billede

Automaten til scanning af ansigter. (Foto: Nets/Frederikke Amalie Jensen).

Nets i gang med at teste betaling med ansigtet i København: Betal for en vare via ansigtsscanning

Nets går i gang med at teste en helt ny løsning til ‘ansigtsbetaling’ i København.

Betalingsselskabet Nets går i gang med at teste mulighederne for ‘ansigtsbetaling’ - altså en teknologi, hvor det er muligt at betale for en ydelse ved at lade sit ansigt fotografere.

I første omgang åbner Nets får et pilotforsøg i København, hvor kantinen i kontorfællesskabet Vibenshuset indfører teknologien.

Kantinen betjener omkring 1.000 mennesker, som arbejder i 25 virksomheder.

De vil fra torsdag kunne ‘betale deres mad med ansigtet,’ lyder det fra Nets.

Konkret vil brugernes ID-kort med løsningen blive forbundet med en scanning af deres ansigter.

Ifølge Nets-afdelingen Creation Lab, der står bag løsningen, har omkring 120 personer indtil videre signet op på løsningen.

Projektleder Bart Kuijers siger, at formålet med ansigtsbetalingen ikke er at lette ekspeditionsstiden eller lignende.

“Der er næsten ingen forskel i hastigheden, når vi sammenligner mobilbetaling med kontaktløs eller ansigtsbetaling,” siger han.

Til gengæld er der på sigt andre fordele, forestiller Nets sig.

Eksempelvis på restauranter, hvor ansigtsgenkendelsen gør det muligt at indhente oplysninger om, hvilken ret en konkret kunde bestilte, sidst han besøgte restauranten. Næste gang kunden besøger restauranten, vil han blive genkendt og spurgt, om han ønsker samme ret igen,” siger Bart Kuijers.

Ansigtsgenkendelsen er en af de mere kontroversielle teknologier for tiden, og det diskuteres blandt andet, om politiet skal have lov til at anvende teknologierne til dets arbejde.

Det kan du læse mere om her: Vil justitsminister Nick Hækkerup indføre ansigtsgenkendelse eller ej i Danmark? Se hans kryptiske svar her.

Nets peger da også på, at pilotprojektet - der kommer til at køre til nytår - skal være med til at afdække, om ansigtsgenkendelse er en vej frem for tiden.

“I dag har vi teknologien til at gennemføre betalinger, hvor du bare møder op og lader dig scanne – men spørgsmålet er, om vi er klar til det,” siger Jesper Kildegaard Poulsen, der er chef for Creation Lab hos Nets.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere