Artikel top billede

(Foto: Foto: Rasmus Ferdinand Petersen)

Danske cBrain fortsætter væksten: Tredoblede indtjeningen i 2019

Børsnoterede cBrain tredoblede indtjeningen i løbet af 2019 og øgede omsætningen med 16 procent. Det viser selskabets nye årsregnskab. Selskabet satte også fart på eksporten, der nu udgør 14 procent af toplinjen.

"År 2019 har været et rigtig godt år for cBrain."

Sådan lyder første sætning i selskabets kommentar til det netop offentliggjorte regnskab for 2019, der viser vækst på både top- og bundlinjen.

Det børsnoterede it-selskab øgede omsætningen med 16 procent, og tallet landede derved på 96,4 millioner kroner i modsætning til 2018, hvor tallet lød på 83,5 millioner kroner.

"CBrain har dermed formået at øge omsætningsvæksten markant i
forhold til 2018, hvor regnskabet viste en omsætningsvækst på 4 procent," skriver selskabet.

Læs også: Danske cBrain vil erobre verden med 'McDonalds-modellen': "Vi producerer bare procesapplikationer i stedet for burgere"

Toplinjen endte med at tage et større spring, end selskabet havde kalkuleret med. De oprindelige forventninger til omsætningsvæksten lå på 10-15 procent.

2019 bød også på en tredobling af indtjeningen. Driftsresultatet endte på 10,8 millioner kroner, hvor det året forinden lå på 3,2 millioner kroner.

Udenlandske ordre tager fart

I løbet af sidste år kunne cBrain løbende fortælle om ordre, der er blevet landet uden for Danmarks grænser.

Det gælder blandt andet nye aftaler i Tyskland, men også annonceringen af tre nye markeder henholsvis Emiraterne, Frankrig og USA.

"Det er lykkedes cBrain at komme ind som leverandør til en af de store myndigheder i den tyske centraladministration. Det udgør et meget stort potentiale for cBrain, og cBrain glæder sig derfor over at have vundet en række nye ordrer hos myndigheden i 2019."

"Samtidig har cBrain gennem 2019 etableret et kontor i Berlin, foreløbig med omkring 10 medarbejdere, som nu arbejder på
projekter hos den pågældende myndighed," fremgår det.

Eksportfremstøddet har resulteret i, at 14 procent af omsætningen kom fra udlandet i 2019.

Det er en fordobling af eksporten i forhold til 2018.

Læs også: Danske cBrain gjorde det halvt så dyrt at blive skilt online - og det blev et af selskabets store gennembrud

Eksporten udgjorde en omsætning i 2019 på 13,6 million kroner, mod en omsætning på 6,5 million kroner i 2018.

CBrains internationale vækstplan er baseret på salg af selskabets standardsoftware, som hedder F2. Det er software, som omkring 50 danske myndigheder i dag benytter sig af.

"CBrain ser år 2019 som et gennembrud internationalt," lyder det i meddelelsen.

Fastholder samme vækstforventninger

It-selskabet, med administrerende direktør Per Tejs Knudsen i spidsen, forventer en fortsat vækst og indtjening i 2020 på samme niveau som 2019.

Omsætningsvæksten forventes derfor at lande i lejet 12-15 procent og indtjeningen på 7-10 procent.

Læs også: cBrain hæver vækstforvetningerne til 2019 for anden gang: Første USA-ordre satte fart på omsætningen

Forventningerne baseres på selskabets planlagte aktiviterer, hvor Danmark stadig udgør langt størstedelen af omsætningen, skriver selskabet.

"Det noteres imidlertid, at cBrain internationalt arbejder på en række
store ordrer, som kan give anledning til en positiv justering af forventningerne til omsætning i 2020," skriver cBrain i meddelelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere