Artikel top billede

Apple taber sag om datadeling mod it-leverandør

Apple har overtrådt konkurrencelovgivningen ved at forhindre app-udviklere i at bruge udvalgte data. Det har de russiske konkurrencemyndigheder afgjort efter en klage fra it-sikkerhedsselskabet Kaspersky.

It-sikkerhedsleverandøren Kaspersky har vundet en sag over Apple for deling af data med tredjepart.

Det har den russiske konkurrencemyndighed FAS afgjort efter, at Kaspersky klagede over, at Apple lagde hindringer i vejen for app-udvikleres adgang til bestemte data.

Kaspersky mente nemlig, at Apple blokerede for at udviklere kunne få adgang til data, der var nødvendige for, at apps til forældrekontrol virker på iOS-enheder.

Samtidig mener Kaspersky, at Apple selv udnytter informationerne til sin egen fordel.

"De barrierer, Apple satte op overfor andre forældrekontrol-apps, har væsentligt forringet kernefunktionaliteten i disse apps og har effektivt vippet den konkurrencemæssige balance i Apples favør. Denne konkurrencemæssige ubalance var kun mulig i kraft af Apples rolle som gatekeeper og deres position i en vertikalt integreret struktur," skriver selskabet i en mail til Computerworld.

Læs også: Kinesisk selskab sagsøger Apple for 1,4 milliarder dollar

Konkret mener Kaspersky ikke, at Apple stiller de samme informationer til rådighed for udviklere, som selskabet selv bruger til sin egen app for forældrekontrol, Screen Time.

Den vurdering er de russiske myndigheder enig i, og dermed kendt Apple praksis ulovlig.

"Vi er tilfredse med udfaldet af sagen, da misbrug og magtmisbrug fra store virksomheder har negative virkninger på konkurrencen og skal stoppes. Sund konkurrence fremmer fremskridt, som brugerne drager fordel af. Vi håber, at Apple med dette påbud korrigerer sine politikker og holdninger til konkurrenter på iOS-markedet," siger Nadezhda Kashchenko, der er ansvarlig for at beskytte Kasperskys intellektuelle ejendomsret.

"Vi håber også, at Apple, når de frigiver sine egne applikationer, gør det på konkurrencemæssige fair vilkår og undlader at sætte alle mulige hindringer og barrierer op for andre virksomheder," fortsætter Kashchenko.

Læs også: Apple vinder appel i historisk EU-skattesag: Slipper for skattesmæk på 100 milliarder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere


Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere