Artikel top billede

Skattemyndighederne undersøger Google i Danmark

Google undersøges for, om selskabet har betalt korrekt skat i Danmark. Google selv mener ikke, at der er noget at komme efter. Det fremgår af selskabets regnskab, der viser at Google har betalt 5,4 millioner kroner i skat i 2019.

Google granskes i Danmark for, om selskabet har betalt korrekt skat.

Det fremgår af Googles danske regnskab.

Her lyder det, at de danske skattemyndigheder "har påbegyndt en vurdering af de åbne skatteår vedrørende virksomhedens skatteposition."

Hos Google mener man dog, at skattebetalinger er fuldt til punkt og prikke, og derfor har selskabet ikke hensat nogen penge til den potentielle skattesag i Danmark.

Læs også: USA advarer EU mod at indføre digital skat: Truer med gengældelse

Finans har forsøgt at få en kommentar fra Skattestyrelsen, der dog hverken vil be- eller afkræfte, at den undersøger Google.

Google selv pointerer, at man betaler den skat, som der bliver bedt om.

"Vi er i løbende dialog med de danske skattemyndigheder, og vi betaler generelt den skat, som de beder os om. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi som international virksomhed betaler langt størstedelen - mere end 80 procent - af vores selskabsskat i USA, hvor vi hører hjemme. Præcis ligesom at danske internationale virksomheder betaler langt størstedelen af deres skat i Danmark," lyder det ifølge Finans fra Christine Sørensen, politisk chef for Google i Danmark.

Ifølge Googles regnskab lander selskabet en omsætning i 2019 på 284 millioner kroner mod 247 millioner kroner i 2018.

Bundlinjen hedder 16,5 millioner kroner, og Google har i 2019 afleveret 5,4 millioner kroner i skat.

Google har nu 106 ansatte i den danske forretning.

Læs også: Skatteministeriet: Ny tech-skat i EU vil komme til at koste Danmark dyrt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere