Artikel top billede

EU har for første gang taget stilling til netneutralitet: Det åbne internet er uforeneligt med nultakst

Udbydere af internet må ikke tilbyde nultakst-pakker for særlige applikationer til kunderne. Det fastslår EU-Domstolen i en sag, Telenor har forelagt domstolen.

I en dom fra 15. september 2020 fortolker EU-Domstolen for første
gang den forordning, der omhandler det grundlæggende princip om det åbne internet - mere sædvanligt benævnt internetneutralitet.

Det sker i en sag, som teleselskabet Telenor med hjemsted i Ungarn har forelagt Domstolen, efter to sager ved retten i Budapest.

Sagen drejer sig om, hvorvidt det er lovligt for internetudbydere at give særlige gode betingelser for visse applikationer ved, at de omfattes en såkaldt nultakst.

Det kan eksempelvis være en mobilabonnementer, hvor kunderne kan benytte applikationer som Spotify, Facebook eller Netflix ud over den datavolumen, som kunden har købt.

Med den nye fortolkning fra EU-Domstolen står det klart, at det ikke er i orden med sådanne nultakster.

"Kravene til beskyttelse af internetbrugernes rettigheder og til ikkediskriminerende behandling af trafikken er til hinder for, at en udbyder af internetadgang begunstiger visse applikationer og tjenester ved hjælp af tilbud, hvormed disse applikationer og tjenester omfattes af en 'nultakst', og hvormed brugen af de øvrige applikationer og tjenester underlægges foranstaltninger til blokering eller bremsning," skriver EU-Domstolen i en meddelelse.

Netneutralitets-principperne tilsiger, at al data fra alle leverandører skal behandles ligeværdigt og ens i infrastrukturen, hvor visse data altså ikke må have fortrinsret.

Læs også: 5G-plan: TDC og DR skal eksperimentere med ‘network slicing’ - der skal findes en løsning på netneutralitets-principperne

Dermed fastslår EU-Domstolen, at en udbyder af internetadgang ikke må tilbyde pakker med nultakts for nogle applikationer og begrænsninger for andre, da det forringer slutbrugernes rettigheder.

"Sådanne pakker er således egnede til at forstærke brugen af de begunstigede applikationer og tjenester og tilsvarende egnede til at formindske brugen af de øvrige tilgængelige applikationer og tjeneste," lyder det videre.

Du kan læse mere om dommen her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

20. juni 2024 | Læs mere


Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere