Artikel top billede

(Foto: official_white_house_photo / shealah_craighead)

Efter flere bandlysninger: Donald Trump vil lancere sit eget sociale medie

USA's tidligere præsident, Donald Trump, planlægger at lancere et ny socialt medie indenfor to til tre måneder, oplyser en af hans nære rådgivere.

Donald Trump har haft en meget begrænset tilværelse på de sociale medier siden, at han blev udelukket fra Twitter og Facebook.

Men det har han muligvis en løsning på nu.

Jason Miller, en af Donald Trumps rådgivere, oplyser til Fox News, at den tidligere præsident planlægger at åbne sit eget sociale medie.
Det skriver BBC News.

Præsidenten fik sparket på Facebook og Twitter tilbage i januar efter de voldsomme optøjer ved den amerikanske kongres. Det var samme optøjer, der sendte Donald Trump ud i endnu en rigsretssag.

Jason Miller, der blandt andet var talsmand for præsidenten under valgkampen, oplyser til det amerikanske medie, at det nye sociale medie vil se dagens lys indenfor to til tre måneder.

"Det her bliver det nyeste nye inden for sociale medier. Det vil ændre spillet fuldstændig. Alle kommer til at følge med for at se, hvad præsident Trump gør," siger han.

Hvordan og hvorledes det sociale medie skal se ud eller fungere oplyses ikke.

Jason Miller understregede dog, at Donald Trump allerede har afholdt en lang række "vigtige møder" ved has resort Mar-a-Lago i Florida.

"Utallige selskaber" har allerede henvendt sig til ekspræsidenten, lyder det fra rådgiveren, der tilføjer, at "den her nye platform bliver stor," og at den vil tiltrække millioner af mennesker.

Derfor blev Donald Trump bandlyst

Efter optøjerne på Capitol Hill blev Donald Trump i første omgang suspenderet fra Twitter i 12 timer.

Hundrevis af hans støtter stormede kongresbygningen, da Joe Biden skulle indsættes.

Twitter understregede dengang, at ville han overtræde retningslinjerne igen, ville han blive bandlyst permanent. Da Donald Trump igen fik adgang til platformen postede han to tweets, der begge var i strid med retningslinjerne, hvilket førte til den permanente bandlysning.

Efter d. 6 januar blev den tidligere præsident ligeledes udelukket fra Facebook, gaming-platformen Twitch og Snapchat.

Efterfølgende har Facebook oprettet et udvalg, der skal se på, om badnlysningen skal opretholdes.

Læs også: Helle Thorning-Schmidt sagde ja til magtfuld Facebook-post efter personligt møde med Mark Zuckerberg: Ville have garanti fra Zuckerberg personligt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere