Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

It-kriminelle rammer sjællandske lokaltogbaner - 40 gigabyte data ligger nu på det mørke internet

En sjællandsk lokalbane er blevet ramt af et ransomware-angreb. De it-kriminelle bag er sluppet afsted med 40 gigabyte data, som allerede ligger ude på dark web.

For anden gang i år har den it-kriminelle såkaldte ransomwarekartel Black Basta ramt en dansk virksomhed.

Det drejer sig senest om den sjællandske virksomhed Lokaltog, som står for drift af seks lokale togbaner på både Sjælland og Falster.

Det skriver Version2.

Der er specifikt tale om et større datatyveri, hvor Black Basta har haft held med at bryde ind i systemer, kryptere og kopiere omkring 40 gigabyte data.

Af denne mængde er 10 gigabyte stjålet fra en særlig mappe, hvor data blandt andet indeholder lønningslister og anden information om virksomhedens medarbejdere.

Derudover er Black Basta sluppet afsted med PowerPoints, tekniske tegninger og excel-dokumenter samt informationer om chefgruppens møder.

Dataene ligger efter sigende nu frit tilgængeligt et sted på dark web.

Ifølge Version2 blev disse informationer alle sammen opbevaret ukrypterede hos Lokaltog.

Hverken Lokaltog eller Movia, som ejer størstedelen af togselskabet har afvist at stille op til interview med den begrundelse, at "man betragter oplysninger om angrebet som hemmelige".

Til Version2 skriver Lokaltog dog i en mail:

"Alle systemer og data i Lokaltog A/S er genskabt og sikrede i forhold til det konkrete angreb – parallelt hermed har Lokaltog A/S taget hånd om de medarbejdere, som har fået lækket private oplysninger i forbindelse med cyberangrebet."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere