Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
I skrivende stund – torsdag 18. august 2022 – kom den endelige dom fra Datatilsynet: Nej, Helsingør kan ikke snige sig udenom, og de må finde på noget andet.
Alle har jo vidst det. Få har villet indrømme det. Typisk dansk.
Og eftersom Danmark er det største Microsoft-fan-land i verden, og eftersom alle elsker Googles' gratis services, billige tilbud og lave priser, har alle i det offentlige, samt ikke mindst de ansatte i big tech-biksene, tænkt, at ”den går nok”.
Nogle af de største, offentlige bikse i Danmark (Skat for eksempel) kører ulovligt.
Så snart de anvender Teams i himlen/skyen er de ulovlige, og de ved det, og de bliver virkeligt sure, hvis man siger det.
Forestil jer, at det var en privat biks, der teede sig på den måde. Men denne gang gik den ikke for Herremanden. Datatilsynet stod fast, uden tvivl på trods af massivt pres fra alt og alle. Respekt for dét.
En morsom krølle er jo den, at det offentlige prøvede at gøre bøder til noget, der kun gjaldt for de private. Det skrev Verdens Bedste Chefredaktør om for nogen tid siden:
I Danmark er læren gennem tiden den samme: Læg dig ud med herremanden, og du får det rigtigt svært.
Monopoltilsynet blev upopulært på grund af blandt andet sager i 1980’erne med IBM og andre store bikse, og blev decimeret af Schluter-regeringen samt fik nyt, intetsigende navn. Rigsrevisionen må hele tiden kæmpe for sit liv. Tilsynet med Tjenesterne ligeså.
Vi er smaddergode venner
Hvis man prøver at lægge sig ud med de store monopoler eller oligopoler, så kommer lobbyisternes tryk på vore folkevalgte før eller siden rundt og straffer én. Ikke fordi vi har korruption i Danmark. Slet ikke.
Det er bare fordi, at vi alle sammen er smaddergode venner og stoler på hinanden, og vi bryder os ikke om den lille dreng, der råber op om herremandens påklædning.
Og fordi det er rimeligt vigtigt for en politiker at kunne få job efter MF-gerningen – og det sker kun, hvis man har gjort, hvad lobbyisterne bad én om.
Heldigvis er det anderledes i EU, hvor lobbyisterne slet ikke har den magt over politikerne, som de har her i landet.
Så da ingen politiker, uanset partifarve, på femte eller sjette årti vovede at lave en lovgivning mod karteller (blandt andet fordi fagforeninger er præcist dét), så skred EU til sidst ind, og da de efter endnu flere år truede med at trække os i retten, gav vi os endeligt.
Tænk, hvad vi har måttet betale for meget, fordi karteldannelse aldrig har været forbudt i Danmark. Ret vildt.
Og da GDPR kom, så tænkte specielt folk i det offentlige, at den dér detalje med, at borgerne skulle have retten til deres egne data tilbage, nok bare var en døgnflue, og de prøvede virkeligt at brokke sig over ALT det ekstraarbejde, som det medførte.
Det var da helt i orden
De mente, at det var helt, helt i orden, at de private bikse, store som små, skulle rette sig efter EU-lovgivningen. Det var jo noget andet.
Men det her stod EU bag, og selv om man igen-igen forsøgte det gamle trick med at lave et ALT for lille, og helst magtesløst, datatilsyn, så lykkedes det ikke, fordi EU, som den lille mands ven, stod bagved og leverede musklerne.
De begyndte lidt forsigtigt, Datatilsynet, men nu viser de fanme tænder og svinger med deres cojones, og det er ganske fint at se, at det danske Lobby-Big Business-Herremands-kompleks for én gangs skyld ikke kan gøre andet end at følge loven.
Det må være dybt irriterende.
Og tech-giganterne er naturligvis stiktossede, hvilket automatisk gør en stor del af de 5.000+ betalte lobbyister i Danmark tilsvarende (professionelt) vrede, og så prøver man ellers at lyve og sno sig udenom.
Man prøver ”big smoke, no fire”-taktikken, hvor man laver megen larm ved at slå håndfladerne mod brystkassen, mens man blotter kindtænderne. Ak, det nytter ikke. Og Big Tech fik og får bøder. Øv.
Der er især to spørgsmål man skal have svar på fra tech-/cloud-giganterne, især da som offentlig myndighed, og det kan man typisk ikke få:
Gør nas
1. Hvis en person (måske en VIP, en minister, en direktør) sender en mail til sin svenske modpart – hvilke metaoplysninger gemmer I så på jeres amerikanske servere?
2. Af alle de tusindvis af private virksomheder i alskens lande I har tilknyttet jeres cloud-biks for at få det til at virke – hvilke af disse har sæde i usikre lande og adgang til data de ikke må se?
Det er altid to gode spørgsmål at have klar.
De gør nas, og jeg tror, at manglende svar på den slags spørgsmål er årsagen til, at man for eksempel har udskudt/standset flytningen af en masse ting i Københavns Kommune fra Jorden og op i Himlen.
Irriterer altid magthaverne
GDPR er og bliver en revolution, og revolutioner irriterer altid magthavere.
De store amerikanske leverandører kan tale om ”regioner” og de kan bygge grimme bygninger i Køge, Viborg og Odense. De ligger stadig under for FISA-702 i USA.
FISA gør det muligt for amerikanske myndigheder at få udleveret al data fra alle steder, der ejes i større eller mindre grad af kæmpebiksen.
Det gælder også alle data om dig, en dansk statsborger, hvilket for eksempel giver dem præcise data for, hvem du har sovet sammen med, siden du begyndte at bruge Google og/eller Facebook.
Hvis Microsoft eller Amazon laver en sidebiks, hvor de ejer en procent, og jeg ejer de øvrige 99 procent, så gælder FISA stadig.
Også selvom Biden siger, at det kan blive muligt at klage over en FISA-udlevering i fremtiden. Yeah, Right. Det bliver muligvis muligt. En dag. At klage i en amerikansk ret. Så er alt jo godt.
I dag, 18. august 2022, kom Datatilsynets endelige dom over Helsingør Kommunes så: Svaret er nej. Det giver blandt andet Aarhus Kommune et problem med 22-23.000 Chromebooks, som kommunen har indkøbt i vildskab, og det aspekt af sagen er virkelig ærgerlig. På flere planer.
Men: Jeg synes personligt, at det er fedt med den dom. For alle vidste det jo. De holdt bare hænderne for ørerne og sagde "lalalalalalalalala" indtil De Irriterende (aka dem, der tog emnet seriøst og læste teksten) holdt mund.
Ubekvemt? Yes.
Synd for nogle lærere? Yes.
Godt for borgerne
Men godt for borgerne. I ved, dem, der er de egentlige slutkunder, der finansierer hele festen og alle DJØF-jobbene…
Og bare rolig: Der kommer løsninger. Thi nationale og regionale databeskyttelses-foranstaltninger bliver standard alle steder.
MAMAA (Meta, Alphabet, Microsoft, Apple, Amazon) er nødt til at komme med brugbare og lovlige løsninger. De er i fuld gang, i øvrigt. Oracle ligeså.
Indtil da må vi give lidt køb på bekvemmelighed og finde lovlige løsninger, som sagtens kan vise sig at være bedre og/eller anderledes på den gode måde.
Monopoler og oligopoler er sjældent godt for diversitet og kreativitet.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.