Lille cBrain åbner for aktiesalg via nettet

Maconomy-stifteren Per Tejs Knudsen har åbnet for salg af aktier i sit selskab cBrain. Aktiesalget foregår via cBrains hjemmeside og sigter mod en børsnotering af det lille selskab med en omsætning på blot 5,6 millioner kroner.

Det lille danske it-firma cBrain har åbnet for salg af aktier i selskabet via dets hjemmeside.

Udsalget af 2,2 millioner aktier til halvanden krone stykket sker med henblik på en kommende børsnotering af cBrain, der er stiftet af Maconomy-stifteren Per Tejs Knudsen.

For at komme i betragtning som børsnoteret selskab skal cBrain kunne stille med mindst 500 aktionærer.

To millioner aktier reserveret

Cbrain oplyser, at en enkelt aktionær har sat sig på to millioner aktier, hvilket efterlader 400.000 aktier til de personer, der ønsker at købe aktier via hjemmesiden. De kan maksimalt sikre sig 400 aktier hver.

En række børseksperter udtrykte i sidste uge overfor Computerworld stor undren over cBrains planer og fremgangsmåde med at sælge aktier via hjemmesiden fremfor via en investeringsbank.

Det skyldes ikke mindst, at det blot tre år gamle selskab omsætter for blot 5,6 millioner kroner og har et overskud på bare 1,1 millioner kroner, hvilket gør selskabet til en dværg i fondsbørs-sammenhæng.

Per Tejs Knudsen har tidligere ført et selskab til en børsnotering. Det var i 2000, hvor han med hiv og sving gik på børsen med Maconomy lige før dotcom-boblen bristede.

Per Tejs Knudsen oplyste i sidste uge til Computerworld, at formålet med cBrain-børsnoteringen ikke er at rejse kapital til virksomhedens videre udvikling, men at få den “blåstempling”, det giver at være på fondsbørsen.

Desuden venter han en årlig vækst i omsætningen på 30-50 procent og en overskudsgrad på 10 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere