Millionkrav på vej mod Dansk Internet Forum

Digital Marketing Support (DMS) vil have millioner af kroner i erstatning fra Dansk Internet Forum, der administrerer .dk-domænet. Det sker, efter Højesteret har fastslået, at DMS's co.dk-domæner er lovlige.

Digital Marketing Support vil have millioner af kroner i erstatning fra Dansk Internet Forum (DIFO), der gennem DK Hostmaster varetager det danske landedomæne .dk.

Det sker, efter Højesteret netop har stadfæstet et fogedforbud, som Digital Marketing Support fik nedlagt mod DIFO i august 2002.

Forbuddet hindrede DIFO i at inddrage domænet co.dk, som Digital Marketing Support (DMS) registrerede i 1997.

Salg stort set gået i stå

Men selv om fogedforbuddet nu er blevet stadfæstet i både Sø- og Handelsretten i sommeren 2004 og nu i Højesteret, er salget af co.dk-domæner stort set gået i stå med et salg på kun omkring 1.000 domæner.

- Og derfor vil jeg have erstatning for tabt salg. Al den negative omtale og retssagerne gennem flere år har ramt salget af domænerne, fordi selskaberne har frygtet, at co.dk-domænerne ville blive slettet på et tidspunkt, siger Anani Voulé, direktør i Digital Marketing Support.

Han har endnu ikke opgjort, hvor stort et erstatningskrav, han vil fremlægge.

- Men det bliver i hvert fald flere millioner kroner, siger han.

DIFO tager truslen om kommmende erstatningskrav roligt.

- Det vil undre mig meget, hvis en domstol giver medhold i sådan et krav. Det er Digital Marketing Support, der har rejst sagen og ikke os. Vi har fortalt omverdenen om sagen, fordi den handler om principielle forhold, siger Mads Bryde Andersen, formand for DIFO.

Skub i salget

Ifølge Anani Voulé har Digital Marketing Support ikke gjort noget aktivt for at sælge co.dk-domænerne, mens retssagen har været undervejs.

- Men der vil nok komme gang i salget igen på et tidspunkt, siger han.

Digital Marketing Support regner dog ikke med at sætte skub i salget igen i de næste to-tre måneder, fortæller han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere