Prodata Consult vil være globalt firma

Konsulenthuset ProData Consult, der sidste efterår blev kåret som Danmarks dygtigste it-selskab, er langt fremme med planer om at blive en global virksomhed. De første lande åbner i første halvår 2006.

Få fastansatte og masser af freelancere. Det er i al sin enkelhed Prodata Consults forretningskoncept, som selskabet nu arbejder på at udbrede til hele verden.

- Vi er i gang med en globalisering, men det er faktisk lidt af en forretnings-hemmelighed. Især måden vi gør det på, siger Carsten Lindskog, administrerende direktør, Prodata Consult.

Han fortæller, at de første konsulentselskaber baseret på Prodatas forretningskoncept åbner i første halvår 2006.

- Planen omfatter hele verden, men jeg kan ikke på nuværende tidspunkt afsløre, hvor mange lande, vi har tænkt os at åbne i, siger Carsten Lindskog.

Få ansatte og en database

Prodata Consult, der har hovedkontor i København og afdelinger i Århus og Malmö, omsatte sidste år for mere end 100 millioner kroner om året og nåede et overskud på knap otte millioner kroner.

Selskabet har kun 16 fastansatte, men benytter sig i stor stil af freelancere.

Virksomheden består på nuværende tidspunkt af godt 110 aktive it-konsulenter, 16 administrative medarbejdere, samt et netværk på mere end 750 fast tilknyttede freelance-konsulenter, der alle har minimum fem års erfaring.

Det er det koncept, der ligger til grund for Prodatas ambitiøse globaliseringsbestræbelser. Og som sidste år sikrede selskabet titlen som Danmarks dygtigste it-selskab i Computerworlds årlige Top100-undersøgelse.

Overvejede at sælge

Rent faktisk havde Prodata forventet at omsætte for noget mere end de 106 millioner det blev til sidste år, men salgsplaner skabte uro i virksomheden, og det gik ud over omsætningen.

- Vi brugte meget tid på at snakke joint venture, samarbejde med partnere og et helt eller delvist salg af virksomheden. Vi mente, at vi manglede nogle kompetencer i forhold til planerne om at globalisere virksomheden, siger Carsten Lindskog.

Alle planer om salg eller samarbejde er nu droppet. Prodata mener at være klædt fint på til alle udfordringer fremtiden og globaliseringen måtte bringe og klarer det hele selv.

- Den erkendelse har givet ro internt, og det lægger medarbejderne mærke til. Vi kommer til at vokse meget i år og ligger allerede i årets første to måneder 30 procent over, hvad vi omsatte i den samme periode sidste år, konstaterer Carsten Lindskog.

Forventningerne er, at Prodata Consults omsætning vokser med i hvert fald 50 procent i indeværende regnskabsår.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere