Mikael Lindholm ny chefredaktør på Computerworld

Mikael R. Lindholm, 44 år, tiltræder 1. maj som ansvarshavende chefredaktør på Computerworld. Han glæder sig til at udvikle Danmarks førende it-medie i den kommende tid.

44-årige Mikael R. Lindholm sætter sig i stolen som ansvarshavende chefredaktør på Computerworld.

- Med Mikael Lindholm i chefredaktørstolen har vi fået en af landets mest kompetente formidlere på holdet. Mikael er en perfekt match for os. Han kan med sin omfattende medieerfaring og dybe indsigt i it- og innovationsområdet fortsætte den ekspansion, som Computerworld er inde i, siger Søren Queitsch, administrerende direktør i IDG Danmark.

Kritisk journalistik

Kritisk journalistik og sans for nyudvikling karakteriserer Mikael Lindholms karriere.

Han kommer fra en stilling som redaktør og udviklingsdirektør i Huset Mandag Morgen.

Inden da var han chefredaktør for Berlingskes Nyhedsmagasin, som han relancerede med fokus på de ledelsesmæssige konsekvenser af ny teknologi og globalisering.

It er selve livsnerven

Forinden havde han som redaktionschef på dagbladet Børsen gennemført en fornyelse af avisens redaktionelle linie.

- Informations-teknologien er selve livsnerven i det moderne samfund. Vores muligheder for at begå os i den globale økonomi er tæt knyttet til vores evne til at forstå og udnytte informationsteknologien. Det er en utroligt spændende opgave at udvikle det førende medie på dette område og forme fremtidens vigtigste dagsordener, siger Mikael R. Lindholm.

Mikael Lindholm har udgivet en lang række bøger og rapporter om international erhvervs- og samfundsudvikling.

De tæller “Slip danskerne løs – Danmark efter informationssamfundet” og “Den digitale købmand”, der som den første danske bog udkom på internettet.

På Berlingske Nyhedsmagasin etablerede Mikael Lindholm Innovations Forum og siden “Fremtidstanken – et forum for innovationstænkere”, som blev fulgt op af debatbogen “Slip innovationen løs – Danmark som kreativ stormagt”.

Sidstnævnte projekt blev platform for Innovation Cup, konkurrencen om Danmarks mest innovative virksomheder.

Mikael R. Lindholm afløser Arne Steinmark på posten som ansvarshavende chefredaktør. Arne Steinmark fratrådte fornylig efter eget ønske stillingen til fordel for posten som administrerende direktør og chefredaktør på bladet Ingeniøren.

Danmarks førende it-formidler

IDG Danmark - som Computerworld-brandet hører under - er landets førende formidler af viden om it såvel på internettet med online-avisen Computerworld.dk som på tryk med den forretningsorienterede avis Computerworld og magasinet PC World til private. Hertil kommer omfattende kursus-virksomhed.

IDG Danmark er et datterselskab af International Data Group, der med hovedkvarter i Boston er verdens største udgiver af it-orienteret information med over 300 publikationer i 85 lande.

Relevant link

Mikael Lindholms website




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere