CRM-hus: Vi fordobler på to år

CRM-huset SuperOffice Danmark voksede 12 procent sidste år og 25 procent i første kvartal i år. Målet er at øge omsætningen til det dobbelte på to år ved hjælp af flere partnere og større kunder.

SuperOffice Danmark, der leverer CRM-løsninger (Customer Relationship Management), har sat et aggressivt vækst-skib i søen, og det har allerede sejlet de første kaperladninger hjem.

- Jeg blev ansat til at skabe vækst og lancerede derfor, da jeg trådte til sidste efterår, en strategi, der aggressivt går efter at skabe vækst, siger Jan Lomholdt, administrerende direktør, SuperOffice.

Strategien går ud på at bygge partnerkanalen op med et nyt miks af partnere og gerne flere af de helt store som eksempelvis IBM.

- Derudover skal vi have flere større kunder. Vi går op i markedet, og hvor vi tidligere fokuserede på at løsninger med 25-50 brugere, så går vi nu efter løsninger med fra 25 og helt op til 500 brugere, siger SuperOffice-direktøren.

20 procent i år

Hidtil er omkring fem procent af omsætningen kommet hjem gennem partnerne, men allerede i første kvartal i år er den andel steget til 10 procent.

- Målet er, at vi skal have 20 procent af omsætningen hjem gennem partnerkanalen inden årets udgang, siger Jan Lomholdt.

Han blev sidste efterår citeret for, at SuperOffice skal fordoble omsætningen i løbet af to år, og den udtalelse tager han ikke afstand fra, selv om han ikke vil kommentere den yderligere for ikke at komme i klemme i de børsetiske regler.

I første kvartal i år omsatte den norske CRM-leverandør for 8,2 millioner kroner i Danmark, hvilket er en fremgang på 25 procent i forhold til første kvartal sidste år.

Kunden en forhindring

Blandt konkurrenterne tæller SuperOffice, Siebel, Microsoft CRM og Salesforce.com, men faktisk er kunderne selv ofte en alvorlig hindring.

- Det handler om den mentale parathed. Når det kommer til stykket, er kunderne ofte modvillige overfor at sætte strøm til salgsprocessen, forklarer Jan Lomholdt.

SuperOffice hev sidste år en såkaldt OEM-aftale hjem med Bilinfo, der leverer software-løsninger til mere end 2.100 bilforhandlere. Selskabet tog SuperOffice med produktpaletten i en skræddersyet løsning til autobranchen og lægger selv navn til CRM-systemet, der henter data direkte i Bilinfos nuværende kundesystem.

- Vi har tre andre sådanne OEM-aftaler meget tæt på underskrift, siger Jan Lomholdt.

OEM-forretningsmodellen adskiller sig ved, at brugerne betaler en slags løbende leje for adgang til systemet og ikke en licens ved erhvervelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere