Mobilindustrien tørster efter nye ingeniører

Virksomhederne efterspørger i høj grad nyuddannede kandidater med speciale i mobil-kommunikation, men uddannelsesinstitutionerne må ofte melde pas. De nyuddannede er allerede hevet væk fra skolebænken.

Ingeniører med speciale i mobil-kommunikation og mobil-teknologi har kronede dage.

De mange virksomheder inden for mobiltelefoni og andre former for kommunikation rider i øjeblikket på en vækstbølge, men mangler folk.

På Danmarks Tekniske Universitet må man skuffe virksomhederne, når de efterspørger nyuddannet arbejdskraft.

- Så sent som den anden dag blev jeg kontaktet af en virksomhed, der skal til at ansætte 10 nye medarbejdere, men jeg måtte fortælle dem, at de bliver nødt til at stille sig op i køen, for de nyuddannede er allerede væk, fortæller Knud Erik Skouby.

Han er leder af Center for Information and Communication Technologies (CICT) under DTU.

En forsigtig vurdering fra hans side lyder på, at efterspørgslen i øjeblikket er cirka dobbelt så stor som det antal kandidater, der kommer ud af uddannelsesinstitutionerne.

Mangler flere folk

Den danske mobilindustri koncentrerer sig primært i Nordjylland og i Hovedstadsregionen.

Tal fra foreningen Norcom, der organiserer nordjyske virksomheder inden for trådløs og mobil kommunikation, viser, at der er 2.745 mennesker ansat i mobilsektoren – alene i Nordjylland.

Men det er altså ikke nok, for Norcom er nu gået på jagt efter kvalificerede folk i hovedstadsområdet.

Norcom har blandt forsøgt at friste de studerende på DTU ved at fortælle om de gode job- og boligmuligheder i det nordjyske.

Alligevel mener Knud Erik Skouby fra DTU ikke, at de to regioner kæmper mod hinanden.

Forskellige profiler

- Vores studerende har forskellige profiler. I Aalborg er de meget langt nede i det tekniske lag, for eksempel med udvikling af antenner, mens vi her på DTU typisk arbejder med de mere overordnede linier som anvendelsesmulighederne og udviklingen nye tjenester, siger Knud Erik Skouby.

Brancheforeningen Norcom har tidligere oplyst, at flere nordjyske mobiltelefoni-virksomheder ligefrem har måttet takke nej til ordrer, fordi der mangler kvalificeret arbejdskraft i regionen.

Klaus Ahlbeck, direktør i RTX Products hos RTX Telecom, oplever, at man skal være fremme i skoene som virksomhed, når der skal ansættes nye folk.

- Efterspørgslen har altid været stor, men den er nok specielt stor lige i øjeblikket. Vi bruger selv meget at tage ud på universiteterne til specielle jobtræf for at mødes med de studerende, fortæller Klaus Ahlbeck.

- Vi går ofte specifikt efter de nyuddannede, fordi de har en helt opdateret viden og kender til de nye teknologier på området, forklarer han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere