Novell klar med desktop-Linux


Publiceret d. 16. august 2006 kl. 12.24 | Antal kommentarer (6)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
San Francisco: Softwarefirmaet Novell satser under den nye parole "Your Linux is ready" (din Linux er parat) på, at selskabets nye desktopversion af SuSE Linux Enterprise kan være med til at sætte en ny standard for Linux i kontormiljøer.

SuSE Linux Enterprise Desktop skal fungere som et alternativ til Microsofts Windows-styresystemer.

I første omgang satser Novell primært på to grupper blandt brugere: Teknikeren og den almindelige kontorbruger.

Linux som teknisk arbejdsstation er ikke Novells opfindelse.

Klar til de fem almindelige behov
Til gengæld mener Novell nu, at Linux er klar til at være et reelt alternativ for de brugere, der har behov for de fem almindelige kontorprogrammer: Regneark, tekstbehandling, e-mail, web og præsentationssoftware.

- Vi bringer Linux ind nye steder. For første gang er det et reelt billigt alternativ, siger teknisk direktør Jeff Jaffe fra Novell.

Novell har samlet en række populære open source-komponenter i SLED 10 og givet dem en ny indpakning i den nye avancerede brugerflade, der anvender moderne grafiske effekter.

Samtidig distribueres softwaren sammen med en version af RealMedias Realplayer software. En senere version vil få indbygget understøttelse af Windows Media.

Rigtige tidspunkt til pilotforsøg
- Vi synes, vi har en fremragende løsning for kontorbrugeren. Lige nu er det rigtige tidspunkt for virksomheder at gå i gang med pilotforsøg, siger Jeff Jaffe.

Det sker med hentydning til de virksomheder, der eventuelt overvejer, hvorvidt de ønsker at opgradere til Microsofts Windows Vista.

Novells håb om at skabe et reelt alternativ til Windows i kontormiljøer støttes samtidig indirekte af IBM, der med lanceringen af Lotus Notes og beskedtjenesten SameTime til Linux.

Til gengæld er der endnu lang vej, før Linux også kan udfylde rollen som styresystem for forbrugermarkedet, hvor især spil endnu er en begrænsning for udbredelsen.

- Kampen om Linux til skrivebordet har stået på i mange år og vil fortsætte i mange år, siger Jeff Jaffe.

Ifølge Novell er SLED 10 blevet downloadet 150.000 gange, hvoraf 19.000 har valgt at registrere sig hos Novell.



Alle artikler om:
Styresystemer, Open source


Kommentarer - Debatoversigt


Får i ulveklæder
6 indlæg

"Novell har samlet en række populære open source-komponenter i SLED 10 og givet dem en ny indpakning i den nye avancerede brugerflade, der anvender moderne grafiske effekter."

Hvorfor er det sådan med de her Linux distributioner, at der altid skal pakkes en masse junkprogrammer sammen med selve operativsystemet ? Måske er det fordi, at installtion af programmel er mere eller mindre håbløst i *nix for den almindelige bruger ?

"Ny indpakning" - er det ikke det vi har klandret Microsoft for at gøre med de mange versioner af Windows ?


"- Kampen om Linux til skrivebordet har stået på i mange år og vil fortsætte i mange år, siger Jeff Jaffe."

Enig - rigtig rigtig mange år, jeg har stadig svært ved at se et bedre alternativ til Windows - men håber dog stadig.

#1, "jeg har stadig svært ved at se et bedre alternativ til Windows - men håber dog stadig"

Alternativet er skal til stede, og det er godt nok. Det der er hovedproblemet, er at bryde folks vaner. Hvad der så lige gør det svært at bryde folks vaner, er den omstændighed, at MS har været dygtige til, at sørge for at folk er blevet svinebundet til deres produkter - hemmelige formater, skjulte bindinger til andre MS-produkter, køb af IT-beslutningstagere med dyre forretningsarrangementer (i parentes bemærket: IT-beslutningstagere med nærmest total mangel på faglig viden indenfor området, da de fleste beslutningstagere er administrativt/økonomisk uddannet), kriminel handlen overfor konkurrenter og konkurrerende produkter, etc. etc. Listen er mile lang.


#1, Jeg tror du misforstår noget. Der laves så mange forskellige distroer med forskellige sw-kombinationer, netop i erkendelse af at den der be-all end-all holdning er en dødssejler. Selv MS erkender jo, at det måske ikke er så smart med hw-accelerede spil, webbrowsere og mailklienter på backend-serverne, og at spillefolket har andre behov.

Mht. installation af programmel for den almindelige bruger, så skulle du næsten prøve nogen af de nye "alm. bruger"-distroer.

"Enig - rigtig rigtig mange år, jeg har stadig svært ved at se et bedre alternativ til Windows - men håber dog stadig."
Du glemmer bare det vigtige "til hvad?" spørgsmål. Hvis vi snakker desktoppen, så er der jo osse 1000 forskellige anvendelser, der berettiger lige så mange forskellige systemer.


#1, "Måske er det fordi, at installtion af programmel er mere eller mindre håbløst i *nix for den almindelige bruger ?"

http://synaptic.nongnu.org/

"Enig - rigtig rigtig mange år, jeg har stadig svært ved at se et bedre alternativ til Windows - men håber dog stadig."

Kunne det skyldes uvidenhed?


#1,

"Hvorfor er det sådan med de her Linux distributioner, at der altid skal pakkes en masse junkprogrammer sammen med selve operativsystemet ?"

Alle distroer jeg har prøvet at installere giver mulighed
for at krydse fra og til under installationen.

Der findes vidt forskellige størrelse distroer. Nogen
med mulighed for at vælge alt" (DVD eller 4-5 CD) og
andre med mere brgrænset udbud (1 CD).

Sådan af nysgerrighed: hvilke Linux distributioner har du prøvet
at installere ?


#2, Nu kender jeg ikke alverden til de mange mange Linux-systemer, men jeg har da forsøgt at installere et par stykker for at kunne præsentere alternativer til venner og familie, som langt hen ad vejen kan bruge et vilkårligt operativsystem og en vilkårlig kontorpakke.

Men selvom jeg har fået anbefalet Ubuntu som en af de bedre, så er jeg ikke imponeret. Fair nok at installationen primært er på engelsk, men som bruger mister jeg hurtigt lysten til at bruge systemet, når der konstant skiftes mellem engelsk og dansk i brugergrænsefladen. Det er bestemt ikke godt nok for de brugere, der ikke kan engelsk. Hvis en lokaliseret version ikke er færdig, så bør det ikke kunne hentes som værende en lokaliseret version.

Og efter 3 genstarter af pc'en i forsøget på at få trådløst netværk til at fungere nægtede kontrolpanelet til konfiguration af netværk at blive åbnet mere. Hvis der i det mindste var kommet en kryptisk fejlmeddelelse, så kunne jeg måske have fået noget ud af det, men der skete bare ingenting.

Nå, men jeg er en tålmodig mand. Jeg installerer Linux ca. 1 gang om året, så nu vil jeg vente et års tid mere, inden jeg kigger mig om efter en distribution, der rent faktisk bare virker.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

Efter længere tids kritik af Apple kan man nu ikke længere købe en iPad med 4G i Danmark.
24. maj 2012 kl. 08.34 | læs »

I flere lande er folk blevet tilmeldt overtakserede sms'er på grund af en falsk app. Det viser sig, at firmaerne bag svindelnummeret har flere fællestræk.
23. maj 2012 kl. 15.01 | læs »

Næsten 200 ansatte hos IBM mister i dag jobbet. Forfærdeligt, siger personaleforeningen, som dog er glad for rigtig gode vilkår for de fyrede.
23. maj 2012 kl. 15.33 | læs »





 
White papers
The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

This white paper describes SIP from both business and technical perspectives. Read about SIP...

This IDC White Paper aims to provide insight for IT managers and directors outlining the business...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.