CA ændrer europæisk struktur efter Koguts exit

I stedet for at ansætte en afløser for Per Kogut, indfører CA en større nordeuropæisk region med øget ansvar til landecheferne og med britiske Alan Banks i spidsen.

Det bliver ikke op til en enkelt chef hos softwareleverandøren CA at fylde hullet ud efter Per Kogut, der forlader jobbet som chef for selskabets nordeuropæiske aktiviteter for at blive administrerende direktør i den danske it-servicevirksomhed NNIT.

I stedet ændrer CA nu sin europæiske organisation, så Nordeuropa og Vesteuropa bliver slået sammen i en ny region, som omfatter Danmark, Sverige, Norge, Finland, Baltikum, England, Irland og Sydafrika.

Udover Norden og Baltikum bestod Per Koguts nordeuropæiske region også af Benelux-landene. Og Per Koguts ledelse har sat sig markante spor.

Bedst indtjenende i hele CA

- Pers region var sidste år den bedst indtjenende i hele CA. Og der er et stort arbejde i fortsat at sprede den nordiske organisations særlige evne til at føre deres planer ud i livet til resten af CA- organisationen, siger Andrew M. Dutton, der er senior vice president og general manager for internationalt salg hos CA.

Derfor har selskabet valgt at udvide de enkelte landechefers ansvar i den nye nordeuropæiske region og så lade dem referere til Alan Banks.

- På den måde får vi mulighed for at lade de gode erfaringer fra den gamle nordeuropæiske region brede sig, siger Andrew M. Dutton.

Skandalerne

Alan Banks beskriver selv ændringerne som en fintuning i hele den store omstillingsproces, som CA har været i gang med siden John Swainson i 2004 blev hentet fra IBM til at lede virksomheden.

Det skete efter, at hans forgænger Sanjay Kumar var blevet for belastet af de amerikanske børsmyndigheders undersøgelse af regnskabsbøgerne.

Siden har CA igen været i myndighedernes søgelys i de verserende undersøgelser af dateringer af aktieoptioner.

Men Alan Banks understreger, at skandalerne højst udgør interessant middagskonversation i dag.

I takt med it-afhængigheden i erhvervslivet vokser, er direktører og it-chefer først og fremmest interesseret i at bruge CA's 30 års erfaring med at håndtere kompleksiteten i it-løsninger til at styre understøttelse af deres forretningsprocesser.

Enterprise rykker

Selv om halvdelen af omsætningen i 2005 stadig kom fra den traditionelle mainframe-forretning, så er det salget af produkter indenfor enterprise it management eller EITM, der i dag har hovedprioritet.

En strategi der består af fire søjler – business service optimization, enterprise systems management, security managemet og storage management – som salgsorganisationen er blevet trænet til at sælge på tværs af.

- Med EITM-strategien taler vi i højere grad med forretningsledelsen hos kunderne. It-cheferne er selvfølgelig ansvarlig for indkøb og implementering, men systemejerne er topcheferne i forretningsledelsen, siger Alan Banks.

Og netop den nordiske organisations evne til at sælge på direktionsgangene, er en af de best practices fra Per Koguts tidligere organisation, som Andrew M. Dutton og Alan Banks gerne vil brede ude til resten af den nye nordeuropæiske CA-organisation.

Flytteplaner

Den nye struktur og ledelse ændrer ikke noget ved CA's danske flytteplaner.

I sidste uge holdt selskabet rejsegilde på den nye bygning i Ballerup, som skal stå klar til indflytning i april – sel vom nordeuropachefen ikke længere får fast base her, men i Berkshire i England.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere