KMD: 67 fejl i kommunalreformens generalprøve

KMD melder, at generalprøven på danmarkshistoriens største it-projekt forløb næsten perfekt. 67 fejl er fundet undervejs.

67 fejl har KMD fundet i generalprøven på kommunalreformens data-konvertering. Og det mener selskabet er særdeles tilfredsstillende.

Fejlene er ifølge projektleder Hans-Ole Møller Madsen hos KMD af mindre karakter, hvoraf cirka halvdelen er opstået lokalt hos kommunerne.

- Men vi har en rigtig god fornemmelse efter endt generalprøve af reelle data fra både de 65 nye kommuner og de 33 kommuner, der forbliver uændret. De sidstnævnte vil også blive berørt af datakonverteringen via data, der skal pege hen mod dem , oplyser Hans-Ole Møller Madsen.

Han forklarer, at fredag klokken 18.00 vil KMD så småt begynde at igangsætte konverteringen af gamle data over i de nye kommuner.

Og senest natten til juleaftensdag vil selskabet modtage data fra cpr, så den egentlige konvertering kan begynde.

KMD på hårdt arbejde frem til det nye år

Fejlene fra generalprøven vil ifølge Hans-Ole Møller Madsen ikke kunne opstå igen, da der undervejs i prøven er blevet rettet både data hos kommunerne og i den logiske infrastruktur hos KMD.

Men trods den vellykkede generalprøve hviler KMD dog ikke på laurbærerrne.

Frem til konverteringen er gennemført den 1. januar, så vil selskabet arbejde hårdt på at gennemføre den reelle datakonvertering.

- Vores medarbejdere er virkelige opsatte på, at det skal blive en succes, siger Hans-Ole Møller Madsen.

Han oplyser, at succeskriteriet nu er, at alt kører optimalt den 2. januar, når de kommunale medarbejdere møder op til årets første arbejdsdag.

- Det er dog ikke sandsynligt, at alt er 100 procent perfekt. Der kan stadig være logiske småfejl hos os. Men når den kommunale medarbejder opdager en fejl, så vil vedkommende kunne rette den relativt hurtigt enten ved egen hjælp eller via et opkald til os, siger Hans-Ole Møller Madsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere