Krak: Måske har vi fejlet i sag om dybe link

Kortfirmaet Krak har fejlet i sagen mod Kennel Kaarup, fordi indehaveren ikke er momsregistreret. Sagen kan koste selskabet kunder, erkender en direktør fra Krak, som dog nægter, at undersøge hjemmesider systematisk for deeplinks.

Direktør for Kraks kort & data, Peter Sejer Dypevåg erkender, at regningen til hobby-virksomheden Kaarup Kennelklub måske aldrig når frem.

Det skyldes ifølge direktøren, at Krak ikke vil tage penge fra private brugeres deeplinks.

Og da Per Kaarup ikke er momsregistret, vil Krak undersøge, om selskabet har begået en fejl.

- Vi har begået en fejl, hvis han er privat. Det vil jeg kigge på i løbet i dagen, siger Peter Sejer Dypevåg.

- Hvorfor har I overhovedet en service, hvor man kan bruge til at deeplinke, hvis den kan misbruges?

- Alle private må meget gerne bruge vores deeplinks. Men inden for erhvervsbrug har vi tillagt brugen nogle ekstra services – og det koster penge.

Det er jo tit sådan, at man finansierer sin brug på nettet, som mange opfatter som gratis, med nogle ydelser til erhvervslivet.

Men vi vil gerne beholde servicen, da det er annoncørerne, der ligger en masse penge på sitet samt de løsninger vi laver til erhvervslivet.

- Er det ikke ret nærliggende at deeplinke til adresser via krak.dk?

- Jo, det må man også godt, hvis man ikke udnytter det i en kommerciel sammenhæng.

- Hvorfor gør I det ikke helt umuligt?

- Det kan da godt være, at vi har brug for at revurdere vores måde at gøre tingene på.

Krak mister markedsandele

- Tror du ikke, at folk vil benytte sig af en masse konkurrenter, når man ikke kan bruge krak.dk til dette her?

- Jo, det kan godt være.

- Mister I kunder på denne her sag?

- Det er et godt spørgsmål. Vi tror stadig, at vores kortkvalitet er noget, som folk vil betale for. Hvordan vores forretningsmodel udvikler sig er et godt spørgsmål, og det sidder vi med nogle overvejelser om lige nu. Det knytter sig ikke lige til denne sag, men mere generelt om, hvad der skal koste penge og hvad skal være gratis.

- Hvad gør I, hvis sagen ender med en retssag?

- Det gør det ikke, hvis han er privat person.

- Hvad hvis han har en hobbyvirksomhed, hvor han tjener lidt lommepenge?

- Så gør vi heller ikke noget. Vi taler om kommerciel anvendelse, altså virksomheder.
- Og hvor går grænsen til en virksomhed?

- Ja, det er et godt spørgsmål. Grænsen går der, hvor man har et cvr-nummer. Så hvis han ikke har et cvr-nummer, så må han hellere end gerne gøre brug af deeplinket.

Mystisk cvr-nummer

Per Kaarup er ikke momsregistreret. Også selv om krak.dk angiver Per Kaarups Kennel Kaarup som et firma med cvr-nummeret 10000009.

- Jeg ved ikke, hvor de har de oplysninger fra. Og desuden har de også opgivet mit arbejdsnummer, som ellers er kun er tilgængeligt på min hjemmeside. Det er ret irriterrende, siger Per Kaarup.

De oplysninger ved Krak ikke, hvor kommer fra.

- Vi får oplysningerne fra forskellige kilder - blandt andet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og teleselskaber, siger Peter Sejer Dypevåg fra Krak.

Han understreger, at Krak ikke gennempløjer hjemmesider systematisk for at undersøge og udnytte siderne med hensyn til en ekstraregning for brugen af deeplinks.

- Vi bliver gjort opmærksomme på den slags uregelmæssigheder ved private henvendelser. Og så kan vi se i vores system, hvor folk kommer fra, inden de havner på krak.dk, forklarer han.

Men den melding tror Per Kaarup ikke på.

- Siden klokken tolv i dag er min indbakke blevet oversvømmet, og jeg har fået omkring 40 mails, hvoraf nogen har prøvet præcis det samme som mig, forklarer han til Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere