Peter Naur hyldet på Københavns Universitet

Københavns Universitet: 50 års solidt arbejde i videnskabens tjeneste præsenteret på en time.

Det var, hvad den danske it-legende, professor Peter Naur, lagde op til i indledningen på sin forelæsning i en fyldt festsal på Københavns Universitet, hvor omkring 200 mennesker tirsdag var mødt op for at høre ordene fra hestens egen mule.

Man blev dog skuffet, hvis man kom for at høre om Peter Naurs bedrifter inden for datalogien og design af programmeringssprog, som han i 2005 modtog A.M Turing Prisen for.

For den danske professors interesser spænder vidt.

Menneskelig psykologi
I forelæsningen "Computing versus Human Thinking" var hovedvægten lagt på den menneskelige psykologi, der danner grundlaget for overhovedet at beskæftige sig med it.

"Man kan ikke sammenligne centralnervesystemet med en computer," slog den distingverede 78-årige Peter Naur fast med det samme.

Som lingvist anser han nemlig ikke datalogi som en fikseret enhed, der handler om pløje koder igennem.

Snarere betragter han datalogi som en akademisk disciplin, som han selv stod fadder til i 1966, i et konstant samspil med den måde mennesker tænker og reagerer på.

Resten af forelæsningen kom derefter til at handle om, hvordan mennesker tænker, handler og føler i sit eget naturlige neurale netværk.

100 år gammel psykologi-teori som fundament
Fra starten af forelæsningen forkastede han filosofi som bedrevidende og kognitiv psykologi som resultatløs, fordi disse discipliner ikke bunder i empiriske studier.

Derimod tog han fat på den danske lingvist Otto Jespersens strenge sproglige syntaks samt især den amerikanske psykolog Williams James' Synapse State Theory of Mental Life fra 1890, der beskæftiger sig med den organiske mekanisme, hvorpå mennesker tænker og associerer.

"Synaps er den afgørende forskel mellem en computer og et menneske," lød det fra Peter Naur.

Han forklarede udsagnet med, at en computer ikke bliver modelleret af egen kraft, hvorimod et menneske hele tiden automatisk påvirker og bliver påvirket af sine omgivelser.

Derefter begav han sig ud i forklaringer og illustrationer for, hvordan menneskets tanker bliver formuleret via påvirkninger ude fra samt ikke mindst hjernens organiske orkestrering af nervetråde, der til sidst associerer påvirkningerne med ens tidligere erfaringer.

Turing-prisen baner vejen
Disse tanker, teorier og teser om psykologiens væsen inspireret af hans egen sans for syntaks har Peter Naur ikke kunnet få ordlyd for i den akademiske verden.

Afslagene fra de akademiske tidsskrifter og forlag ophørte dog brat i 2005, da han modtog den prestigefyldte A.M. Turingpris, der kan sammnelignes med nobelprisen inden for datalogi.

For efter Peter Naur i sin tale ved Turingpris-overrækkelsen kom ind på den menneskelige aktivitet som grundlag for forskning i programmering, så har han fået lovning på, at hans tanker om tanker kommer på tryk i 2007.

En dansk it-legende på hjemmebane
Flere gange i løbet af forelæsningen slog Peter Naur fra sit upåklagelige engelske over i dansk for at præcisere betydninger og detaljer.

Og netop præcisering kendetegner Peter Naur, der i sit livslange arbejde for datalogi og lingvistik på blandt andet Københavns Universitet har bidraget til at bringe metode og struktur ind i computerprogrammering.

Mest kendt er han for sproget ALGOL 60, der i 30 år var en standardmåde at vise algoritmer på.

Derudover har han sammen med den amerikanske datalog John Backus lagt navn til Backus-Naur-formen, der via simple symboler bruges til at beskrive syntaksen på i de fleste programmeringsprog.

Efter forelæsningen blev Peter Naur mødt med klapsalver fra de fremmødte, hvor videnskabsminister Helge Sander (V) glimrede ved sit fravær i hyldesten af en dansk it-legende på hjemmebane.