Forbrugersoftware på vej ind i business intelligence

Tema: Flere producenter af business intelligence-software er på vej med nye programmer, der integrerer forbrugersoftware i deres produkter. Men kunderne vil ikke lege. De vil have mere målrettet information, mener analytiker.

Targits næste produkt bliver med musik og podcast. Business Objects arbejder med widgets og med at integrere Microsoft Live Messenger i deres software. Google samarbejder med flere BI-producenter om at integrere deres søgefunktioner og brugergrænseflade direkte i programmerne.

IDC har forudset 2007 til at være året, hvor forbrugersoftware begynder for alvor at påvirke forretningssoftware – og området for business intelligence (BI) er ingen undtagelse.

"Det bliver nærmest underholdning på vej hjem i S-toget," siger Targits direktør, Morten Sandlykke, om muligheden for at udarbejde analyser som podcast i næste udgave af virksomhedens BI-software.

På jagt efter en sexet applikation

Alys Woodward, BI-analytiker for IDC i det vestlige Europa. Hun påpeger, at BI-produkter i højere og højere grad skal hente data fra dokumenter, e-mail, lydfiler og lignende.

BI-softwaren bevæger sig altså ind på områder, der også bliver brugt af forbrugerne.

Dermed bliver det mere naturligt at integrere applikationer og funktioner, der er kendt fra forbrugersoftwaren.

Derudover mener hun, at BI-producenterne leder i blinde efter lige den tilføjelse, der gør dem mere interessante – også for mindre selskaber.

"Det interessante bliver at se, hvilket sexet stykke data, information eller applikation, BI-producenterne kan integrere ind i deres produkt, og som får folk til at sige: "Fantastisk, det har vi manglet"," siger Alys Woodward.

Brugere vil kun lege derhjemme

Men de nuværende eksperimenter er ikke nødvendigvis den rette vej.

Det får programmerne til at virke smartere, men det vigtige burde være at give målrettet information.

"Det handler ikke bare om at have noget cool teknologi, som folk vil lege med. Brugere vil gerne lege med teknologi, når de er hjemme. Men på jobbet vil de ikke bombarderes med alle mulige knapper at trykke på og ting at udforske," siger Alys Woodward.

Samme skepsis har Jørgen Steines, der er konsulentdirektør hos BI-konsulenthuset Platon.

Han ser især en tendens til, at BI-programmer får flere samarbejdsværktøjer og internetfunktioner indbygget, der ofte ligner forbrugersoftware.

Det kan for eksempel være Business Objects arbejde med at integrere dets software med Microsoft Live Messenger.

"Jeg kender ingen, der har udtrykt et behov for det," siger Jørgen Steines, der dog tror, at nyere generationer vil sætte mere pris på nyskabelserne.

Generelt mener han, at BI-producenterne bør arbejde mere på at integrere deres programmer med ERP- og CRM-software samt portaler i stedet for med Messenger.

Det er nemlig langt mere relevant for medarbejderne at få information den vej end gennem for eksempel instant messaging.

Fokuser ikke kun på features

Heller ikke fra en af de virksomheder, der samarbejder med Google, er der ubetinget opbakning.

Marketingdirektør i SAS Institute, Jim Nielsen, synes, at det er vigtigt, at programmerne kommer til at ligne noget, som medarbejderne er vant til, og som de derfor nemt kan bruge.

Han advarer dog mod at fokusere for meget på de smarte features.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere