Danware tabte 700.000 i første kvartal
Børsnoterede Danware tabte netto 700.000 kroner i første kvartal, hvor selskabet omsatte for 23,4 millioner kroner. Danware tilskriver tabet selskabets arbejde med at omlægge hele salgskanalen og blandt andet åbne datterselskaber i forskellige lande. I første kvartal sidste år tabte Danware en million kroner. På den primære drift fik Danware et underskud på 1,7 millioner kroner. I samme periode sidste år var underskuddet på den primære drift en million kroner.
Zepto-omsætning i første kvartal: 36,6 millioner kroner
Den danske pc-producent Zepto omsatte i første kvartal for 36,6 millioner kroner, hvilket er på niveau med det forventede. Den primære drift endte med et overskud på 100.000 kroner, hvilket har overrasket selskabet, som havde forventet et underskud på 150.000 kroner.