Artikel top billede

To glade herrer. Til venstre Dustins bestyrelsesformand, Per Eriksson, til højre Computerstores hovedejer, Lars Bräuner.

Svensk it-kæmpe køber danske Computerstore

Sveriges måske største netbutik for it-professionelle overtager rub og stub af århusianske Computerstore med 91 ansatte.

En af Sveriges største netbutikker af professionelt it-udstyr, Dustin Group, overtager århusianske Computerstore.dk, der har 91 ansatte og omsætter for omkring 386 millioner kroner.

Den århusianske butik skal ifølge svenskerne bruges som brohoved i et større fremstød på hele det nordiske it-marked, hvor målet er, at blive den største netbutik indenfor it-udstyr inden for fem år.

Væksten skal komme både via opkøb og via organisk vækst, lyder meldingen. Efter fremstødet i Danmark venter lignende tiltag i Norge og Finland.

"Købet af Computerstore er første skridt mod at skabe en kraftfuld nordisk virksomhed," lyder det fra Dustins bestyrelsesformand, Per Eriksson, i en pressemeddelelse.

Dustin har for tiden omkring 230 ansatte. Hovedejeren er kapitalfonden Altor.

Ejer forgyldes

I Århus glæder Computerstores hovedejer, administrerende direktør og grundlægger Lars Bräuner, sig over salget. Han ejer omkring 90 procent af selskabet, mens resten ejes af godt 70 medarbejdere.

Han vurderer, at sammenlægningen med Dustin vil give mange positive effekter i form af et bedre sortiment, bedre logistik-løsninger og nye udviklingsmuligheder.

Han fortsætter som administrerende direktør for den danske forretning og får desuden plads i Dustins nordiske ledelse, ligesom han får en aktiepost i det svenske selskab.

Parterne vil ikke oplyse, hvor meget de har vurderet, at Computerstore er værd. Sikkert er det dog, at betalingen falder dels i kontanter, dels i aktier i Dustin Group.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere