Notabene køber lille dansk usability-firma for 16 mio.

Notabene.net betaler knap 16 millioner kroner for lille dansk virksomhed. "Vi skal være et full service-agency," lyder det fra direktør Brian Mertz.

Efter mere end fire måneders flirteri overtager danske Notabene.net virksomheden The Milk, der har specialiseret sig i usabillity og webanalyse.

Købsprisen er endt på 15,8 millioner kroner med mulighed for en ekstra betaling, der afhænger af, hvordan The Milk klarer sig i 2007/2008.

Den samlede købesum afregnes med nyudstedte aktier i Notabene.net.

Virksomheden The Milk, der har kontorer i Danmark, Sverige og Norge, er udset som endnu et ben i Notabene.nets forretning, forklarer direktør Brian Mertz.

"Vi vil godt være et full service agency, hvor vi kan levere hele paletten til vores kunder, så de kun behøver shoppe ét sted, nemlig hos os. Der passer The Milk rigtig godt ind," siger han.

The Milks kundeliste tæller blandt andre Saxo.com, CBB Mobil, Forstædernes Bank, BRF Kredit og Symantec.

Gør som supermarkederne

The Milk er stiftet i 2005 og beskæftiger i dag otte medarbejdere samt en række freelancere, der er tilknyttet hovedkontoret i København.

De slutter sig til Notabenes godt 70 ansatte.

Med tilgangen af The Milks viden inden for blandt andet informationsarkitektur og usability, vil Notabene udnytte den samme taktik som supermarkederne, der lokker kunderne gennem butikken, for at nå til de basale varer.

"Filosofien bag The Milk er, at mælken står altid nede bagest i supermarkedet, for så skal man have kunderne igennem hele supermarkedet og kigge på alle de gode tilbud, før man når ned til mælken, som man skal bruge hver eneste dag," siger Brian Mertz.

Notabene.net sælger blandt andet løsninger til søgemaskineoptimering og -markedsføring.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere