Du kan slette naboens digitale signatur på få minutter


Publiceret d. 30. august 2007 kl. 13.06 | Antal kommentarer (15)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
TDC sletter uden videre enhver digital signatur, hvis man ringer ind og oplyser et navn, en fødselsdato, en bopæl og en mailadresse.

Det viser en test, som Computerworld har foretaget, efter kilder har fortalt om problematikken.

Med et telefonopkald til TDCs kunderservice tog det under tre minutter at få slettet en digital signatur blot ved at oplyse navn, fødselsdato, adresse og email.

Oplysninger af denne type er imidlertid i mange tilfælde frit tilgængelige på internettet. Det betyder, at man med ret simple søgninger kan finde oplysninger, som kan bruges til at slette andres digitale signatur.

Dermed ses der stort på vigtige sikkerhedsprocedurer hos TDC, der administrerer de mere end én million danske signaturer.

Stærk kritisabelt
Det er kritisabelt, mener Christian Wernberg-Tougaard fra Unisys, der sidder i regeringens panel, som arbejder med it-sikkerhed.

Han peger på, at det er et spørgsmål om at finde det sikkerhedsniveau, hvor det er nemt og hurtigt at spærre en signatur, hvis der eksempelvis er mistanke om misbrug.

"Omvendt må man sige, at den digitale signatur er og vil blive vores virtuelle identitet. Og hvis enhver, der kan få adgang til informationer, som er findbare nettet, kan få slettet eller spærret adgang til digital signatur, kan man skabe en masse problematiske situationer for folk," siger han.

For at øge sikkerheden kunne man bede kunden oplyse sit CPR-nummer. Alternativt forestiller han sig en webløsning, hvor selve den digitale signatur skal bruges, inden den kan spærres.

"Når vi nu er på vej ind i det digitale servicesamfund, så må der også være nogle andre mekanisker, til at sikre, at man ikke kan obstruere folks digitale identitet," siger han.

Sikkerhedsprocedurer droppes
Faktisk er den digitale signatur allerede udstyret med en sikkerhedsforanstaltning, der burde sikre mod, at uvedkommende kan blokere den.

Sammen med signaturen følger en spærrekode, som skal bruges i tilfælde, hvor en person ønsker sin signatur spærret og dermed slettet.

Men det er langt fra nødvendigt at oplyse koden, når man snakker med TDC's hotline. Computerworld havde således ingen problemer med at slette en digital signatur uden at være i besiddelse af spærrekoden.

Medarbejderen spurgte ganske vist efter den, men godtog Computerworlds manglende kode, da vedkommende med egne ord stolede på journalisten.

Scenariet er langt fra unormalt, påpeger Shehzad Ahmad, direktør i sikkerhedsorganisationen DK-CERT.

"Det er et menneskeligt problem i TDCs procedure. Medarbejderne skal lære, at de ikke bare kan stole blindt på en person, der lyder troværdig," siger han.

Han finder dog trøst i, at det trods alt ikke er muligt at misbruge andres digitale signatur til at få adgang til følsomme oplysninger.

Et gigantproblem
Endnu er brugen af den digitale signaturen stadig i sin vorden, og de fleste danskere bruger den kun få gange om året.

På sigt er det dog meningen, at signaturen skal spille en større rolle. Men inden da er det vigtigt at rette de problemer, der møder signaturen, hvis ikke det skal undergrave planerne for det digitale servicesamfund.

"I det øjeblik, hvor vi har et samfund, hvor den digitale signatur er rullet ud, vil det være et gigantproblem, at vi har et meget svagt led, som den her mulighed for at slette den digitale signatur," siger Christian Wernberg-Tougaard.

Computerworld kender til tilfælde, hvor personer har slettet digitale signaturer ved at oplyse basale informationer. Computerworld har også selv med held slettet en digital signatur.

Se udskriften af hele Computerworlds samtale med en TDC-medarbejder.




Kommentarer - Debatoversigt


Ivrig
3 indlæg

Og?
4 indlæg

Hvor svært kan det være ?
3 indlæg

Falske DS er dog et alvorligere problem
2 indlæg

Sletteproceduren
1 indlæg

Andre problemer der er større?
2 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

360° er en integreret produktsuite til informationshåndtering og indeholder moduler til...

En stor procentdel af forbrugerne er stadig tilbageholdende med at bruge kreditkort på...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.