Danske spilfirmaer sukker efter praktikanter

Spilbranchen: Der skal flere praktikanter og praktikere med udviklingserfaring ind i spilfirmaerne, hvis det står til de to største danske spilfirmaer.

"Der er intet så praktisk som en god teori," lyder et akademisk ordsprog.

Men for administrerende direktør i Deadline Games, Chris Mottes, skurrer udtrykket lidt i ørerne, når det kommer til at ansætte folk til det næststørste danske spilfirma.

"På den ene side skal vi have akademikere eller folk med et højt uddannelses- og abstraktionsniveau. Men på den anden side, så er mange akademikere for teoretiske i deres tilgang til jobbet, fordi de mangler praktiske kundskaber," siger direktøren for Deadline Games.

I år har selskabet ansat nyuddannede akademikere til omkring halvdelen af alle firmaets ledige stillinger.

Mangler praktikanter

Mange unge programmører og grafikere gerne vil ind og arbejde med at udvikle computerspil, og dem skal ifølge Chris Mottes i højere grad være plads til i et praktikforløb

"Men det er ikke nok med at komme en måned i praktik og snuse til branchen, for det giver os intet tilbage, og koster 100.000 kroner for hver gang, vi sætter en person foran en computer. Derimod ville det være meget nyttigt for os, hvis praktikanterne tog et halvt år ud af deres uddannelse og brugte det på at lave computerspil," siger Chris Mottes.

Han er ellers godt tilfreds med uddannelsesniveauet hos programmører og udviklere herhjemme på trods af manglen på praktisk erfaring.

intet pjækkeri fra matematik-timen

Hos Danmarks største spilfirma, IO Interactive, klager man heller ikke niveauet på uddannelserne.

"Det er dog helt sikkert, at man ikke skal pjække fra matematik eller fysik på de videregående uddannelser for at komme i betragtning som udvikler hos os," siger HR-chef Mette Agerbæk.

Hun pointerer, at udover kompetencer inden for netop de to fag, så skal spiludviklerne være meget lidenskabelige omkring programmeringen og meget gerne udvikle i fritiden.

"Der er jo ikke altid nok programmering på skoleskemaet. Og i stedet for at tage brede uddannelser omkring computerspilsteori, så bør de i stedet fokusere på den hårde programmering," lyder det fra Mette Agerbæk.

Fiasko er okay

IO Interactive ansætter omkring 30 folk om året, og har cirka 300 ansøgninger fordelt ligeligt mellem udviklere og kreative folk så som grafikere og level designere.

"Hos os vægter et godt portfolio mindst lige så højt som en god karakter fra skolen, men det kommer jo helt an på, om vi taler programmører eller grafikere," siger Mette Agerbæk.

Hun forklarer, at det ofte ser godt ud til jobsamtalen, hvis udviklerne har forsøgt sig med spil på egen hånd eller ligefrem åbnet et lille computerspilsfirma.

"Det gør ikke noget, hvis man har oplevet en fiasko med et nyåbnet computerspilsfirma, for så har man under alle omstændigheder fået nogle nyttige erfaringer med at lave spil i en til tider hård branche," siger Mette Agerbæk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere