Artikel top billede

Google i samarbejde med nyhedsbureauer

Amerikanske Google vil udvide samarbejdet med en række nyhedsudbydere på nettet og vise artikler i fuld længde på nyhedssitet, Google News, meddeler Google.

Google News, en side hvor Google samler links til nyhedshistorier fra diverse nyhedsportaler, er værdsat af de fleste nyhedsportaler på grund af den trafik, Google giver på deres site - og de penge, de derfor tjener hos annoncørerne.

Telegrambureauerne, der er de primære leverandører af nyhederne, er imidlertid ikke lige så begejstrede. De tjener deres penge på fortrinsvis at levere nyheder til aviser og magasiner - ikke ved, at læseren selv finder nyheden på et web-site.

Brud på ophavsretten

Nyhedsbureauet AFP i Frankrig, der er en af verdens største leverandører af nyhedstelegrammer, har sagsøgt Google for at overtræde ophavsretten ved at bringe links til AFP's nyheder på Google News.

Rygter vil vide, at amerikanske AP (Associated Press) ligeledes har truet med at anlægge sag mod Google.

Google hævder, at deres brug af nyhedsoverskrifter, tekststykker og thumbnails med hyperlinks er indenfor rammer af det såkaldte 'Fair use' -princip. Google har dog, på trods af dette, indgået en aftale med AFP og AP.

Googles seneste melding synes at være det første konkrete resultat af forhandlingerne, selvom aftalen med AP er over et år gammel og kontrakten med AFP blev annonceret i foråret.

Resultatet er, at internet-brugerne kan læse de originale artikler fra AP, AFP, UK Press Association og Canadian Press på Google News.

Artikler i sin fulde længde

Før i tiden bragte telegram- og nyhedsbureauerne ikke deres historier på nettet. Ideen var, at læseren skulle købe de publikationer, som de solgte nyhederne til - typisk aviser og magasiner.

Metoden, Google præsenterede, fredag, kaldes 'duplicate detection'.

Den giver læseren mulighed for, på Google News, at se, hvilket telegrambureau (af dem Google har aftaler med) nyheden oprindeligt kommer fra, selvom den er tilgængelig på hundredvis af nyhedsportaler og internetsider.

Google vil samtidig bringe historien i sin fulde ordlyd på Google News.

Samtidig vil Google News være i stand til at identificere kilderne til andre historier placeret hos andre nyhedsportaler.

Eksempelvis vil en historie fra New York Times hos Google blive sporet som en New York Times-artikel, selvom den findes på en anden nyhedsportal.

"Ved at henvise direkte til den originale kilde, springer vi mange led over og giver brugeren en bedre oplevelse og viser samtidig respekt for udgiveren af nyheden" fastslår Josh Cohen fra Google News.

Adspurgt, om Google overtræder ophavsrettighederne, ved at gengive den originale nyhed på deres egen side, siger Josh Cohen: "Vi respekterer ophavsretten, og når vi går videre end den, har vi aftaler med udbyderen.

Oversat af Bo Madsen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere