Artikel top billede

Bandet Press Play On Tape. Fra venstre ses: Theo Engell-Nielsen, André Tischer Poulsen, Martin Koch, Jesper Holm Olsen, Søren Trautner Madsen og Uffe Friis Lichtenberg.

Commodore 64-melodier hitter på YouTube

Det danske rockband Press Play On Tape storhitter på YouTube med fortolkninger af gamle Commodore 64-melodier.

Kender du temamelodien fra spillet Monkey Island?

Hvis du gør, er du langt fra den eneste, for det danske band Press Play On Tape har lagt deres egen fortolkning af melodien ud på YouTube. Den er indtil videre blevet set 187.074 gange og kommenteret 504 gange (se video nederst på siden).

Press Play On Tape spiller dog ikke bare den originale melodi fra et af de mest populære spil gennem tiderne. I stedet omsætter bandet melodien til regulær rockmusik, og det koncept har de seks medlemmer arbejdet med siden 1999, hvor bandet blev dannet.

"Mens vores forældre hørte melodierne som noget frygteligt blip-blip, hørte vi det som store orkestre og rockmusik, og derfor forsøger vi at lave vores egne fortolkninger af musikken," fortæller keyboardspiller Theo Engell-Nielsen.

Nostalgi som livemusik

Bandmedlemmer er alle dataloger og i dag ansat i spilfirmaer som Deadline Games, IO Interactive og NDS.

De var selv unge teenagere i Commodore 64's storhedstid i 1980'erne, og derfor vælter minderne også frem, når de står på scenen for at fortolke de gamle computerklassikere.

"Dengang vi spillede spillene og hørte de her melodier hundredvis af gange, blev det jo til en del af vores barndom eller tidlige ungdom. Det bliver jo en slags nostalgi, så for os lå den lige til højrebenet," forklarer Theo Engell-Nielsen.

Han fortæller, at det fra begybdelsen har været bandets mål, at musikken skal kunne opføres live, og at det sætter sine naturlige begrænsninger for, hvilke lyde bandet kan og vil anvende.

"Vi genskaber musikken som regulær rockmusik, som vi er i stand til at spille live. Vi sætter os ned og lytter til musikken og får nogle tanker i gang om, hvordan vi kan fortolke den på seks instrumenter. Det er meget simpelt," siger Theo Engell-Nielsen.

Nye generationer kommer til

Det er ikke kun på YouTube og MySpace, at Press Play On Tape skaber opmærksomhed. Bandet har også været opvarmningsband for det danske rockband Mew i KB Hallen.

Selvom mange af tilskuerne ikke selv var født i C64-tiden, faldt musikken alligevel i deres smag, fortæller Theo Engell-Nielsen.

"Selvfølgelig er der de gamle, som kender musikken og som kan relatere til den, men der er også begyndt at dukke andre generationer op via MySpace og YouTube, hvor bl.a. vi får mails fra 20-årige amerikanske piger," siger han.

Han tilføjer, at selvom bandet selvfølgelig selv holder af musikken fra de mange Commodore 64 spil, havde det ikke regnet med, at så mange mennesker ville have interesse for melodierne her 25 år efter Commodore 64 kom til verden.

"Vi havde ikke regnet med den store respons. Overhovedet ikke. Det sjove er, at det først er for nylig, at selve den sound, man kender fra Commodore 64, er blevet populær," siger keyboardspiller Theo Engell-Nielsen.

Press Play on Tape på YouTube




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere