Artikel top billede

Leder: Hvor ondt vil det økonomiske uvejr gøre?

Computerworld mener: Lavkonjukturen venter forude. NU er spørgsmålet, hvor ondt det egentligt kommer til at gøre. Vi kan godt regne med, at nogle it-virksomheder vil blive hårdt ramt.

Gå til artiklen: Hver femte it-leder i Danmark skærer i budgettet.

Gå til artiklen: Hardware-indkøb står øverst på spareplanerne.

Computerworld mener: Vi kan se frem til 10 års økonomisk ørkenvandring i Danmark. I det mindste ifølge interesseorganisationen Dansk Industri.

Vi mangler på den ene side hænder, og på den anden side stiger omkostningerne. Resultatet er lavere vækst og mindre indtjening.

Nu lader Dansk Industri ganske vist sjældent en mulighed gå sig af hænde for at ringe med dommedagsklokkerne, men alligevel.

De økonomiske vismænd, bankerne og landets største virksomheder er alle i gang med at nedjustere vækstforventningerne – ikke mindst fordi en recession rumler i USA.

Der er et økonomisk uvejr på vej, som ser ud til at ramme os med fuld styrke efter sommeren.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvor ondt det vil gøre. Ikke mindst for it-Danmark.

Reber sejlene

Stormvarslet har allerede fået hver femte it-leder i Danmarks 250 største virksomheder til at rebe budgetterne.

Det viser en rundspørge, rundspørge, som Computerworld gennemførte i sidste uge.

Og lige nu forventer IDC at skulle nedjustere it-branchens vækstprognose mindst én gang mere i år.

Foreløbig handler virksomhedernes tiltag ikke om ensidigt at skære i budgetterne – selv om mange indkøb og investeringer uvægerligt vil blive overvejet en ekstra gang og i mange tilfælde udskudt.

It er siden det sidste store økonomiske tilbageslag i starten af dette årti blevet mere forretningskritisk for erhvervslivet og forvaltningerne.

Mange af dagens ledere ved, at det er it, der skal levere mange af de økonomiske gevinster og konkurrencemæssige fordele på markedspladsen.

Men den stadig større afhængighed af teknologien har også modnet virksomhedernes it-processer gennem it-ledelse.

It-ledelse, der spænder fra det kritiske syn på, hvor it kan gøre en forskel for virksomheden til løbende vurdering af it-leverandørernes kvalitet i form af produkter, betingelser og ikke mindst foreståelse for virksomhedens forretningsprocesser.

Defor har iagttagerne hos såvel Gartner som IT-Branchen og ITEK uden tvivl ret i forventningen om, at it-sektoren ikke bliver voldsomt hårdt ramt.

Men alligevel kommer den forventede lavkonjunktur til at gøre ondt.

I it-branchen vil de virksomheder, der ikke allerede scorer højt på it-chefernes lister over leverandørenes kvalitet, blive hårdt ramt – uanset hvad de leverer.

Og muligheden for at trænge ind i varmen som leverandør vil blive ulige meget hårdere.

Manglende it-ledelse koster

Blandt it-brugere i dansk erhvervsliv vil virksomheder, der ikke har haft fokus på it-ledelse, blive ramt.

For eksempel er det stadig op mod en tredjedel af alle it-projekter, der bliver gennemført uden en business case og dermed mulighed for at måle, om teknologien rent faktisk skaber resultater i form af effektivisering eller ny forretning.

Vi kan kun håbe på, at optimisterne sejrer.

Det ville ikke alene være en gevinst for it-branchen. Det ville være en gevinst for hele Danmark.

Digitalt rustede står stærkest

Når stormen er drevet over, er det de digitalt stærkeste virksomheder, der står bedst rustet til at tage vare på de nye muligheder.

Hvis optimisterne skal have medvind, er det kritisk, at it-leverandørerne kan levere den dokumentation for gevinsterne af ny it, som de påstår, de nye løsninger rummer.

På trods af udsigterne til en kraftig storm, så ser IT-Branchens direktør, Jakob Lyngsø, lyst på udsigterne med henvisning til, at samfundet fortsat skal automatiseres og digitaliseres.

Han venter ingen problemer for branchen i de første par år.

Optimisme er en god egenskab. Men den kan også være farlig, hvis den blokerer for handlinger, der skal forhindre skader under stormen.

Der er al mulig god grund til, at it-branchens virksomheder forbereder sig på, at det også bliver nødvendigt med handling.

Gå til artiklen: Hver femte it-leder i Danmark skærer i budgettet.

Gå til artiklen: Hardware-indkøb står øverst på spareplanerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere