Artikel top billede

Danmarks bedste brand - i de it-studerendes øjne

Kampen om de it-studerende er intens, men hvilken virksomhed har den største tiltrækningskraft - og hvordan kommer andre virksomheder på samme niveau?

Toplisten: De har det bedste brand.

Ønskelisten: Det går de it-studerende efter.

Kanaler: Her får de deres information fra.

Kampen om de it-studerende har aldrig været mere intens.

De kan vælge og vrage, men hvilken virksomhed har den største tiltrækningskraft via dets gode navn og brand?

Det giver en ny undersøgelse svaret på, i hvert fald når det gælder hvilket brand, der er det bedste. 96 studerende fra IT Universitetet har deltaget i undersøgelsen fra UNIVERSUM, der også fortæller, hvilke lønkrav de studerende stiller.

Vinderen er...

Den virksomhed, som flest af de it-studerende vil arbejde i, er LEGO.

Den glade vinder kan næsten heller ikke få armene ned.

"Vi er selvfølgelig rigtigt glade for at stå så højt på listen og være så tydelig i de it-studerendes bevisthed. Det gavner os i vores rekruttering, hvor vi går efter de allerbedste," siger kommunikationschef Charlotte Simonsen fra LEGO.

Hun forklarer, at virksomheden faktisk ikke gør noget specielt i forhold til dets brand i de it-studerendes øjne.

"Men vi er meget opmærksomme på at højne vores kommunikation med omverdenen og sørger for at gøre opmærksom på os selv," siger hun.

Godt brand betaler sig

Studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet fortæller om en enorm rift om de studerende.

Virksomhederne gør deres yderste for at virke attraktive, siger han.

"Det er oplagt, at nogle har et bedre brand og dermed væsentlig bedre kort på hånden i rekruttering," siger Jakob Lange.

"Nogle siger, de arbejder på Novo, og så siger folk "gud, gør du", men spørger ikke engang, hvad personen laver der - for eksempel om han er chauffør. Andre siger, at de er HR-manager, og først længere inde i samtale at det er i Udstykke Kommune. Så joh, det betyder noget," siger han.

Det afgør valget

De it-studerende vælger deres favorit arbejdssted ifølge nogle nøje udmålte parametre.

Rapporten fortæller, at spændende produkter og services hos virksomheden spiller den største rolle.

Derefter kommer god og inspirerende ledelse og corporate social ansvar.

Det er anderledes end hos andre studerende i Danmark, fortæller projektleder Sara Leander-Pehrson fra Universum, der har lavet undersøgelsen.


Hun fortæller, at studerende på CBS har dynamisk virksomhed som etter, god og inspirende ledelse som toer, og først som treer spændende produkter og services.

"Det skyldes nok, at de it-studerende arbejder meget konkret med produkterne," siger hun.

Læs listen over, hvad der spiller den største rolle i valget af arbejdsgiver

Men selv om de studerende ved, hvad de går efter, får de informationerne om, hvorvidt virksomhederne nu også lever op til disse krav via vidt forskellige kommunikationskanaler.

Medier spiller nøglerolle

Og her spiller artikler i medier og magasiner den vigtigste rolle, viser rapporten.

Hele 51 procent har nemlig fået sin information om virksomhederne via medierne.

På anden og tredjepladsen kommer henholdsvis virksomhedernes hjemmesider og bekendte, der arbejder på den pågældende virksomhed.

Her finder de it-studerende information om virksomheder

Dermed bør virksomhedernes kommunikation målrettes de rette kanaler, påpeger Sara Leander-Pehrson.

Hun forklarer, at hele pointen med undersøgelsen er, at virksomheder overvejer, hvilke budskaber de sender ud gennem hvilke kanaler.

"Der er forskellige måder til succes, men har man for eksempel ingen artikler, går de studerende måske heller ikke ind på selskabets hjemmeside, hvilket i sidste ende kan betyde, at de bedste studerende ikke søger ind hos virksomheder," siger hun.

Toplisten: De har det bedste brand.

Ønskelisten: Det går de it-studerende efter.

Kanaler: Her får de deres information fra.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere