Log ind
Publiceret d. 18. januar 2008 kl. 08.31
ANNONCE:
Ja, Danmark står vel forberedt på at udnytte de digitale vækstmuligheder, som informationsteknologien giver. Bedre end stort set de fleste andre lande i verden.
Nej, det er ingen selvfølge, at vi bevarer den position - eller formår at udnytte mulighederne, for den sags skyld.
Vi risikerer at blive overhalet af lande, som ser længere og vil mere.
Vi bliver magelige
Det er et velkendt paradoks, at enhver succes rummer kimen til fiasko. Selvtilfredshed avler magelighed. Ambition viger til fordel for konformitet. Det er her, vi står i Danmark i dag.
Inseads professor Soumitra Dutta og Bruno Lanvin har analyseret årsagerne til Danmarks succes som digital nation og advarer om, at vi risikerer at miste førerpositionen, medmindre vi tager grundigt bestik af fremtidens krav.
Vi nyder i dag frugterne af den vision og ambition, som Danmark formulerede i midten af 1990'erne om det digitale samfund - informationssamfundet, netværkssamfundet.
De visioner er nu indfriet - ikke fuldt ud, men fokus er nu på eksekveringen, ikke nye forestillinger. Og det er akilleshælen i det digitale samfundsprojekt.
Vi mangler en ny vision
Vi mangler en ny vision for det digitale samfund. Hvad er det, vi forventer af det digitale Danmark 2017?
Vi mangler det næste pejlemærke, det næste store projekt, som samler og målretter indsatsen.
Lad os tage et enkelt eksempel.
Visionen i Det digitale Danmark 1995 var, at danskerne skulle kunne bruge it og internettet til at hente information og få adgang til de enorme ressourcer på nettet.
Vi er i dag meget tæt på at kunne hente spillefilm direkte på nettet til vores fjernsyn. Så stor er båndbredden blevet. Snart er 5 og 10 megabit-forbindelser hverdagsvirkelighed.
Men vi kan ikke tilsvarende lægge data af de mængder på nettet.
Faktisk er det bøvlet blot at lægge feriebillederne i en tålelig kvalitet på nettet.
Det er ikke tilfældigt. Visionen for Det digitale Danmark var ikke at skabe og dele med andre, men selv at forbruge. Derfor er upload-hastighederne på det danske net kun en brøkdel af download-hastighederne.
Her er nøglen til vækst
Men vi lever - med Bill Gates' ord - i verdenshistoriens første digitale årti, hvor nøglen til vækst og velstand er at skabe ved hjælp af it.
Digital innovation har længe været et nøgleord i den erhvervsøkonomiske debat.
Hvorfor har vi så ikke et netværk i Danmark, der understøtter digital innovation ved at gøre det let og bekvemt for danskerne at skabe ved hjælp af it og dele vores innovationer med andre?
Og nu vi er ved det - hvorfor har vi ikke sikret, at danskerne foruden digitale brugerkompetencer også har digitale skaberkompetencer?
Vi risikerer at gå ind i 2010'erne dårligere rustet til at gribe fremtidens muligheder, end øjeblikkets digitale ranglister antyder. Det er bundlinjen i Inseads advarsel. Og den er værd at lytte til.
Vi mangler folk
Danmark mangler ikke alene flere it-eksperter i form af højtuddannede it-kandidater.
Vi mangler også flere faglærte og funktionærer, der forstår at arbejde med it som alle andre værktøjer.
I den forbindelse er Ciscos initiativ for at ruste håndværkere med digitale kompetencer prisværdigt og interessant.
De tider er forbi, hvor mobiltelefonen var nok til at levere en mere produktiv håndværker.
Fremover skal håndværkerne mestre digitale værktøjer.
Danmark bør selvfølgelig være i front her - ikke bare for at realisere produktivitetsgevinsterne, men for at forme og udbrede morgendagens digitale arbejdskultur.
Til det formål har vi brug for en ny digital samfundsvision. Lad os kalde den for Den digitale Dansker. Eller Danmark 2.0.
En hverdag, hvor vi har realiseret potentialet i informationsteknologien og derfor evner nye opgaver og anvender livskraft på nye områder. Fra digital forbruger til digital skaber.
Den vision mangler - så vi kan
debattere fremtidens muligheder og vilkår, for at samle og skabe nye mål.
Altså politisk lederskab, med andre ord.
|
