Artikel top billede

Ifølge Kim Aarenstrup valgte han at forlade både formandsposten og rådet. Ifølge Lars Mathiesen,formand for Dansk IT, blev man enige om, at Kim Aarenstrup ikke længere skal respræsentere Dansk IT i Rådet for IT- og Persondatasikkerhed.

Formand forlader it-sikkerhedsråd efter ballade

Kim Aarenstrup er ude af Rådet for IT- og Persondatasikkerhed efter uenighed med Dansk IT's ledelse. Han etablerer nu sit eget Rådet for Større IT-Sikkerhed.

Efter blot to år som alternativ til regeringens it-sikkerhedsarbejde er det private Rådet for IT- og Persondatasikerhed blevet sprængt.

Rådets hidtidige formand, Kim Aarenstrup, der til daglig er it-sikkerhedschef i A. P. Møller – Mærsk, er ude af rådet og har etableret et nyt råd med navnet Rådet for Større IT-Sikkerhed.

Krisen i det private it-sikkerhedsråd er den foreløbige kulmination på en krise, der paradoksalt nok har rod i it- og videnskabsminister Helge Sanders (V) arbejde med et nyt format til regeringens it-sikkerhedsarbejde, som Rådet for IT- og Persondatasikkerhed netop blev grundlagt som en protest imod.

Ministeren har i en rapport foreslået at lade det seneste it-sikkerhedspanel erstatte af en komité, der i højere grad arbejder sammen med andre interessenter på området.

Men i en kommetar til disse tanker, sagde Kim Aarenstup i fredags, at sådan et arbejde ikke burde forankres hos IT- og Telestyrelsen og offentliggjorde det brev, han som formand for Rådet for IT- og Persondatasikkerhed har skrevet til it-ordførerne i Folketinget.

Benzin på bålet

Fredagens udmeldinger fra Kim Aarenstrup var åbenbart benzin på et allerede ulmende bål blandt interessenterne i Rådet for IT- og Persondatasikkerhed.

Rådet blev til på initiativ fra interesseorganisationen Dansk IT, men har i dag medlemmer, som er...fortsættes

... udpeget af ITEK, IT-Branchen og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Mandag holdt Kim Aarenstup møde med formand for Dansk IT, direktør Lars Mathiesen fra Nykredit, og Dansk IT's direktør.

Efter mødet var Kim Aarenstrup ikke længere med i Rådet for IT- og Persondatasikkerhed.

Ifølge Kim Aarenstrup valgte han at forlade både formandsposten og rådet.

Ifølge Lars Mathiesen blev man enig om, at Kim Aarenstrup ikke længere skal respræsentere Dansk IT i Rådet for IT- og Persondatasikkerhed.

Uafhængighed

Tidligere i dag udsendte Kim Aarenstrup så en pressemeddelelse med overskriften 'Rådet for Større IT-Sikkerhed er født'.

Her skriver han, at det nye råd skal fungere med Rådet for Større Færdselssikkerhed som forbillede.

”Danmark har hårdt brug for et helt uafhængigt råd, og jeg kan ikke leve med, at Dansk IT's interesser står først, og it-sikkerheden i samfundet i bedste fald kun kommer som nummer to.”

Men det billede kan Dansk IT's formand Lars Mathiesen ikke genkende.

”Rådet for IT- og Persondatasikkerhed er oprettet, fordi der ikke var noget råd. Vores råd skal ikke være til hinder for nye ideer, og vi er åbne for at omkalfatre rådet,” siger Lars Mathiesen til Computerworld.

Hverken Lars Mathiesen eller Kim Aarenstrup ønsker at kommentere sagen yderligere.

De mødes igen ansigt til ansigt, når Rådet for IT- og Persondatasikkerhed holder ordinært møde torsdag eftermiddag.

”Her vil jeg fortælle om mine bevæggrunde for det nye råd og se, hvor mange der følger med,” siger Kim Aarenstrup.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere