Politikerne står fast: Ingen kompensation for logning

Selvom logningen koster danske virksomheder millioner af kroner, står partierne bag logningsbekendtgørelsen fast. Virksomhederne må selv betale regningen, lyder meldingen fra Christiansborg.

Artikel top billede

De danske hotel- og restaurationsejere skal ikke gøre sig forhåbning om at få refunderet de udgifter, som logningsbekendtgørelsen påtvinger dem.

Partierne bag logningsbekendtgørelsen afviser nemlig at kompensere for udgifterne.

Det er på trods af, at hotel- og restaurationsbranchen vurderer, at udgifterne løber op i et to-cifret, måske tre-cifret, millionbeløb.Og flere hotelkæder fortæller, at de endnu ikke kan leve op til loven på trods af massive investeringer.

Venstres retsordfører afviser, at skatteyderne skal dække de udgifter, der er forbundet med logningsbekendtgørelse.

”Det kan da godt virke urimeligt, at en hotelejer skal pålægges de her krav. Men til det har jeg blot at sige, at der er ikke nogen, der tvinger hotellerne til at udbyde internet. Det er en service, som de selv har valgt at tilbyde, og så må de også acceptere den byrde, der følger med. Og der er jo ikke noget odiøst i, at visse forretningsområder er underlagt særligt skrappe reguleringer,” siger Venstres retsordfører, Kim Andersen.

K: Villige til at kigge på det
Han bakkes op af regeringskollegerne fra de Konservative.

"Vi er helt på det rene med, at der er nogle virksomheder, som bliver pålagt ekstra omkostninger og en ekstra arbejdsbyrde. Jeg forstår godt, at de synes det er træls, men vi må ikke gå på kompromis med terrorbekæmpelsen," siger den konservative it-ordfører, Mike Legarth.

Fortsættes...

S: "Vi lever i en møg tid"

Mike Legarth (K) mener som udgangspunkt heller ikke, at staten skal kompensere for virksomhedernes omkostninger, men vil ikke fuldstændig afvise muligheden for kompensation.

"Hvis det mod forventning kan påvises, at udgifterne er helt urimeligt store, så er jeg da villig til at kigge på det en ekstra gang," siger Mike Legarth.

Oppositionens største parti, Socialdemokraterne, stemte også for logningsbekendtgørelsen. Og partiets it-ordfører er helt på linje med regeringen.

"Vi lever ganske enkelt i en møg tid. Det betyder, at vi nogle gange må gøre nogle ting, der ikke er særligt behagelige. Jeg forstår godt, at hotellerne gerne vil slippe for at punge ud, men det er altså ikke rimeligt, at skubbe regningen videre til skatteyderne," siger Socialdemokraternes it-ordfører Ole Hækkerup.

SF: Et mega problem
Anne Baastrup er retsordfører hos SF, der sammen med Enhedstelisten og Det Radikale Venstre er de eneste partier, der har stemt i mod logningsbekendtgørelsen.

De seneste meldinger fra hotel- og restaurationsbranchen bekræfter hende i, at logningsbekendtgørelsen aldrig burde være blevet indført.

”Alle med bare en smule forstand på, hvordan en computer virker, kunne forudse, at det ikke ville fungere,” siger Anne Baastrup, der mener at logningsbekendtgørelsen udgør et stort problem.

”Vi står med et mega problem, når der bliver tvunget en lov igennem, der indeholder krav, som er næsten umulige at leve op til, og som tilmed forhindrer hotellerne i at tilbyde deres kunder ordentlig service. Og det undrer mig, at en borgerlig regering ikke kan se det,” siger Anne Baastrup.

Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics