Logning koster danske hoteller millioner

Logningsbekendtgørelsen har kostet den danske hotel- og restaurationsbranche et to-cifret, måske tre-cifret, millionbeløb, vurderer branchen selv.

Artikel top billede

Logningsbekendtgørelsen, der netop har fejret 6 måneders jubilæum, har været et dyrt bekendtskab for den danske hotel og restaurationsbranche.

Hotel- og restaurationsbranche vurderer, at bekendtgørelsen, på nuværende tidspunkt har kostet dem et større millionbeløb.

"Det er svært at sætte præcist tal på, men der ingen tvivl om, at det indtil videre har kostet os et to-cifret, måske tre-cifret, millionbeløb," siger Jens Zimmer Christensen.

Hotel: Det koster os 500.000
Logningsbekendtgørelsen betyder, at selv hoteller og små caféer, der udbyder internet eller telefoni til deres kunder bliver betragtet som teleudbydere med samme forpligtelser som eksempelvis TDC og Telia.

Og selv for store hotelkæder kan det være svært at leve op til kravene.

"Vi har opgraderet vores udstyr for 400.000 kroner, og derudover har vi måtte skrotte udstyr for mere end 300.000 kroner, fordi den amerikanske producent ikke ville foretage de firmwareopgraderinger, der var nødvendige," siger Søren Dalby Bruun, der er it-chef hos Arp-Hansen Hotel Group, der ejer 9 hoteller i Storkøbenhavn.

Han frygter at udgifterne bliver endnu større.

"Det ser ud til at komme til at koste os endnu mere, fordi der er dele af vores udstyr, der ikke lever op til kravene, og sandsynligvis heller ikke vil komme til at gøre det," siger Søren Dalby Bruun.

Han oplyser, at det først og fremmest er den del af lovgivningen, der stiller krav til hotellets telefoncentral, der volder problemer.

Lovgivningen kræver, at hotellets telefonsystem ikke blot skal kunne logge ind-og udgående opkald, men også skal være forberedt til aflytning af gæsternes telefonsamtaler, hvis Politiet møder op med en dommerkendelse.

Arp-Hansens hoteller er ikke de eneste, der står med en stor regning som følge af de nye krav.

Brøchner Hotels ejer fem københavnske hoteller, og de står også med udgifter i omegnen af en halv million kroner.

"På telefonsiden har det kostet os 200.000 kroner og på internetsiden har det kostet os 300.000 kroner. Men nu har vi også en fuld løsning på både logning og aflytningsdelen," fortæller Toke Svensson fra Brøchner Hotels it-afdeling.

Vil ikke tale om udgifterne

Men ikke alle hoteller er interesseret i at fortælle, hvor store udgifter logningsbekendtgørelsen har påført dem. Danmarks største hotelkæde Scandic Hotels, der har 21 hoteller fordelt over hele Danmark, vil ikke røbe, hvor store udgifter de har haft i forbindelse med logningsbekendtgørelsen.

"Vi ønsker ikke at løfte sløret for, hvad logningsbekendtgørelsen har kostet os, men der er ingen tvivl om, at det har kostet en del," siger Johan Abrahamsson, der er it-chef for Scandic Hotels.

It-chefen hos Scandic Hotels oplyser desuden, at kæden endnu ikke kan leve op til lovens krav.

"Vi har været nødt til at lave om på vores telefonløsning, og de sidste brikker mangler stadigvæk at falde på plads før, vi kan leve op til loven," fortæller Johan Abrahamsson.

Det er dog ikke alle hoteller, der er blevet ramt lige hårdt af logningsbekendtgørelsens krav.

Cab-Inn, der har seks hoteller rundt omkring i Danmark, fortæller, at de blot har haft udgifter på omkring 80.000 kroner i alt.

"Vi er så heldige, at vores systemer i forvejen levede op til de fleste af kravene. Desuden har vi været i stand til at klare de fleste ting selv, og har ikke haft eksterne firmaer til at løse særligt mange opgaver for os," siger Brian Vangsgaard, der er it-chef hos Cab-Inn.

Har lukket for nettet

Men når selv store hotelkæder har svært ved at leve op til kravene, kan man levende forestille sig, hvilke udfordringer landets små hoteller og kroer står overfor.

På Ærø ligger det lille hotel Ærøhus. Her fortæller hotellets ejer, Ole Fich, at man som konsekvens af logningsbekendtgørelsens har valg at lukke for gæsternes adgang til internettet. Gæsterne kan heller ikke længere ringe fra hotellets værelser.

"Vores gæster synes, at det er latterligt. Der er jo ingen, der tror på, at der kommer terrorister til Ærø. Heldigvis er de fleste af vores gæster i den modne alder. De kommer til Ærø for at koble af, derfor er der ikke mange, der har brug for internettet. Og telefonen er der heller ikke så mange, der savner. De fleste har jo selv en mobiltelefon. Men det er alligevel irriterende, at vi ikke kan tilbyde vores gæster den service," fortæller Ole Fich.

Ikke kun hoteller

Det er i sagens natur ikke blot hotel- og restaurationsbranchen, der bliver ramt af de udgifter, som følger i kølvandet på logningsbekendtgørelsen.

Computerworld kunne i september fortælle, at tele- og internetbranchen forventer at logningsbekendtgørelsen vil koste dem i omegnen af 200 millioner kroner i første omgang, og derefter 50 millioner per år i driftsudgifter.

I dag, et halvt år efter, bekræfter Ib Tolstrup, der er direktør for brancheorganisationen Telekommunikations-industrien, at tallet lader til at holde stik.

"Det er ikke muligt at opgøre det præcist, men det lader til at holde stik. Det sidste halve års erfaringer giver os i hvert fald ikke anledning at ændre på estimatet," siger Ib Tolstrup.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Idura

    Driver du et callcenter? Så er det måske disse KPI’er, der presser dig

    I et inbound callcenter, hvor identiteten på den, der ringer ind, skal bekræftes, kan kontrollen nu foregå i telefonkøen. Det understøtter fem centrale KPI'er for callcentre.

    Capgemini Danmark A/S

    SAP Senior Consultant (Procurement to Pay)

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operations Center i Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Solution Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

    Philip Jacobi Zahle

    55,7° North (a Beautiful Things company)