Sygehuse og apoteker også ramt af IBM-nedbrud

Sygehuse i hovedstaden havde problemer med it-systemer, og mange apoteker kunne ikke få adgang til recepter, da IBMs drift gik død.

Artikel top billede

Det var ikke kun store danske virksomheder, der led under IBMs omfattende nedbrud i onsdags.

Nedbruddet skabte også problemer i sundhedssektoren. Apotekerne, som i forvejen har været plaget af it-problemer, blev mange steder ramt af netværksproblemerne hos IBM.

Mange apoteker havde ikke adgang til den centrale receptserver, som bruges til at formidle kontakten mellem læger og apoteker.

Samtidig var et af de systemer, der leverer recepterne fra lægerne til receptserveren påvirket af IBMs nedbrud. Derfor var det heller ikke alle recepter, som kunne komme igennem til serveren.

Resultatet var, at mange kunder ikke uden videre kunne hente deres medicin i onsdags.

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at adgangen til medicinprofilen også var påvirket af nedbruddet.

Sygehuse og portal ramt

Region Hovedstaden har også drift af patientadministrationssystemer på nogen af sygehusene hos IBM.

Derfor var sygehusene påvirkede af problemerne, men det var kun på det administrative niveau.

Den store fælles sundhedsportal, Sundhed.dk, var heller ikke at finde på nettet under nedbruddet i onsdags.

Portalen, der bruges til informationssøgning af både patienter og sundhedspersonale, var ramt i flere timer.

IBM ønsker fortsat ikke at svare på spørgsmål om nedbruddets årsager og omfang. Computerworld vil gerne kortlægge omfanget, så hvis du kender til flere virksomheder og systemer, som blev ramt, må du meget gerne skrive til os på redaktionen@cw.dk

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S