ANNONCE:
Men nogle deltagere er stadig usikre på, hvad en mashup egentlig er, og hvad sådan en kan hjælpe med.
Mashups er letvægtsapplikationer, der kombinerer data fra to eller flere kilder til at skabe noget, der er mere værdifuldt end summen af dens enkeltdele. De udvikles ofte for at løse et bestemt problem og bliver implementeret i løbet af dage i stedet for måneder.
De bruger standarder som POX (god gammeldags XML), Atom og RSS for at gøre deling og abonnering på dem lettere. De kombinerer ofte interne og eksterne datakilder.
Disse oplysninger er ifølge John Musser fra ProgrammableWeb, som tilbyder et katalog af offentlige web-API'er (application programming interfaces) til at bygge mashups i. Der blev tilføjet 120 nye API'er blot i årets første tre måneder, en stigning på 150 procent i forhold til sidste år, hvilket gør opslagsværket til en liste på i alt 700 API'er. Og "stigningen øges hurtigt," udtaler Musser i et foredrag ved Web 2.0 Expo i onsdags.
Nogle tager springet
Mashup-verdenen er stadig umoden, og der er stadig forhindringer for erhvervslivet, som det er nødvendigt at håndtere. Serviceaftaler er ikke altid tilgængelige, det er besværligt at sikre datakvalitet, og der er en mængde emner at tag hensyn til omkring sikkerhed og reglementer. Men nogle virksomheder tager alligevel springet.
Great Lakes Educational Loan Services bruger en ekstern digital signatur-tjeneste fra DocuSign til at hjælpe med håndtere den syndflod af låneansøgninger, som virksomheden får omkring på dette tidspunkt hvert år og kombinerer tjenesten med sit system til låneansøgninger på sit website.
I de første to måneder brugte 80 procent af de 72.000 ansøgere digital signatur, hvilket gav en nedskæring i omkostninger på dette område med 75 procent, ifølge Musser.
Bilproducenten Audi plejede at indsamle data manuelt fra 20 forskellige kilder, inklusiv dens varebeholdningssystem og konkurrenters websites for at lave sammenlignende analyser. Audis udviklere brugte et værktøj til mashups fra Kapow Technologies, hvilket nu har automatiseret denne proces, og det tog dem kun fire dage at bygge.
Fortsættes...
Fortsættes ...



