Arriva går i luften med gratis internet i jyske tog


Publiceret d. 26. maj 2008 kl. 12.32 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Danmarks største operatør af kollektiv trafik, Arriva, lancerer i dag gratis internet til alle, der rejser med et af trafikselskabets tog i Jylland.

"Hvis den kollektive trafik skal være et reelt alternativ til bilen, er det vigtigt hele tiden at udvikle og forbedre det produkt, man tilbyder passagerne," lyder det fra Arrivas kommunikationsdirektør Jan Wildau.

Med dagens lancering kommer Arriva på omgangshøjde med udlandet, hvor eksempelvis de svenske statsbaner i årevis har tilbudt trådløst net mod betaling til passagerne.

Herhjemme har Lollandsbanen lanceret en aftale, der giver gratis internet til dets rejsende fra den 15. juni.

Arriva betaler gildet
Hos Arriva er internetforbindelsen gratis for alle togets passagerer, men det kræver, at man i forvejen har en e-mailadresse, der fungerer som ens brugernavn, når man logger sig på Arrivas net.

Derudover skal man registrere køn og alder.

"Det er en simpel og smidig løsning, der giver passagerer let adgang til internettet og en høj hastighed på forbindelsen," siger Jan Wildau.

Arriva betaler gildet, men tilbyder sponsorer plads i bannerannoncer øverst og nederst på siden. Der er dog ingen fare for, at kunderne kommer til at lide under popup-reklamer, forsikrer Arriva.

Den trådløse internetløsning er leveret af britiske Movera Networks, der i Danmark er repræsenteret ved Network Zone Relations (NZR).

De tilbyder tilsammen et trådløst bredbåndsprodukt, der er kendt under navnet Moovbox.

Bygger på Turbo 3G
Teknologien bruger tredjegenerations mobilantenner, så brugeren kan køre bil, bus og tog, imens han surfer på internettet via trådløst bredbånd i køretøjet.

Arriva benytter teleselskabet 3's netværk, der giver dækning på 98 procent af Arrivas togstrækninger. Internetforbindelsen har en hastighed på 7,2 Mbit/s og er baseret på såkaldt Turbo 3G.

"Det vil sandsynligvis give togpassagerer en hastighed på omkring 2 Mbit/s," siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef hos 3.

Arriva giver DSB baghjul
Der er fremover internet i alle Arrivas 29 tog, der kører 90 procent af afgangene. Det gratis internet på Arrivas tog i Jylland bliver mandag indviet af videnskabsminister Helge Sander i Bording.

Med dagens lancering giver Arriva ærkekonkurrenten DSB baghjul på internetfronten.

DSB har i flere år talt meget om internet i togene, og selskabet har indgået en aftale med TDC, der giver danskerne mulighed for at gå på nettet i InterCity- og InterCitylyn-tog mellem København H og Århus H fra primo 2009.

Det bliver dog ikke gratis. Kun på DSB 1' er internetadgang inkluderet i billetprisen, mens rejsende på en standardbillet skal købe adgang i toget som en ekstraydelse, eller anvende et eksisterende abonnement hos TDC Hotspot.



Alle artikler om:
Trådløse net, 3G, Erhverv, Executive


Kommentarer - Debatoversigt


Alle Arrivas tog kører 90% af afgangene
1 indlæg

"Der er fremover internet i alle Arrivas 29 tog, der kører 90 procent af afgangene."

Er de sidste 10% så aflyst?

Eller er der faldet noget ud af sætningen?

Og hvad er det i øvrigt for noget med reklamer øverst og nederst i siden? Internettet er jo en del andet end "sider". Skal det forstås sådan, at der reelt kun tilbydes web-adgang?

Men til lykke til Arriva. Det er ikke første gang, de viser DSB, hvordan tingene kan gøres, når man kører med passagerer.

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Nyudnævnt KMD-direktør skal lukke digitale huller og gafle gevinster i en ny KMD-storsatsning på skole-området. Læs her, hvad it-gigantens planer er med vores skolebørn.
25. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

ComputerViews: Microsoft har endnu ikke nogen Office-pakke til hverken iOS eller Android. Det er der flere gode grunde til.
25. maj 2012 kl. 07.00 | (3) | læs »

I flere områder af landet skal et nu konkursramt firma være garant for bredbånds-forbindelser.
25. maj 2012 kl. 11.40 | læs »

I hundredvis af it-ansatte får i denne tid en fyringsseddel. Her er opskriften på at finde et andet job.
25. maj 2012 kl. 12.20 | læs »





 
White papers
I dette Computerworld webcast, ledet af Frank Deangelis, får du svar på alle spørgsmål vedrørende...

Mangler din virksomhed bedre support af mobile enheder? Det ved du ved at svare på følgende tre...

Samarbejd ved hjælp af Polycoms telefonibaserede og visuelle kommunikationsløsninger, så du kan...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.