Tirsdagens aviser om it

Skype-stifter på opkøbsjagt i Danmark. Køb dit eget mobilselskab. DTU blandt verdens 20 mest respekterede tekniske universiteter. Ulovlige slankepiller sælges på nettet. Skype satser på erhvervslivet. Politichef sigtet i sex-sag. Capgemini vinder stor opgave.

Skype-stifter på opkøbsjagt i Danmark

Den Luxemborg-baserede kapitalfond Mangrove med Skype-stifter Michael Jackson i ejerkredsen ser efter lukrative it-opkøb i Danmark. Kapitalfonden har 2,6 milliarder kroner at gøre godt med. (Børsen)

Køb dit eget mobilselskab

Et dansk firma tilbyder som et af de eneste i verden sine kunder at oprette deres helt eget mobilselskab. Det koster dog mellem en kvart og en halv million at blive herre over eget mobilselskab hos danske Telogic, der lejer sig ind på TDC's net. (Berlingske Tidende)

DTU blandt verdens 20 mest respekterede tekniske universiteter

Danmarks Tekniske Universitet får en flot 20. plads på listen over verdens mest anerkendte uddannelser for ingeniørkunst. Det giver samtidig universitetet en tredjeplads i Europa. Listen er baseret på videnskabelige artikler publiceret inden for de sidste 10 år, og rektor Lars Pallesen, DTU, peger på, at DTU har bidraget med viden på områder som fremstillingsindustri, vedvarende energi og telekommunikation. Amerikanske Harvard topper listen. (Børsen)

Ulovlige slankepiller sælges på nettet

Myndighederne er magtesløse over for salg af ulovlige lægemidler via hjemmesider, der er registreret i udlandet. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Skype satser på erhvervslivet

Den Ebay-ejede internetvirksomhed Skype præsenterer nu en pakke af funktioner, der skal gøre den gratis telefontjeneste mere 'salgbar' også for virksomheder, der har en række krav til sikkerhed, samtalekvalitet, telefonkonferencer med videre. (Børsen)

Politichef sigtet i sex-sag

En vicepolitichef er anholdt og sigtet for forsøg på at opnå samleje med en mindreårig. Kontakten mellem den mindreårige, der viste sig at være en 26-årig journalist fra Ekstra Bladet, blev indledt på ungdomsportalen arto.dk og senere videreført gennem chatprogrammet Messenger. Vicepolitichefen nægter sig skyldig. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Capgemini vinder stor opgave

It-konsulentvirksomheden Capgemini har vundet opgaven med at dokumentere pensionsselskabet AP Pensions it-system, det vil sige beskrive alle systemerne og deres fjerneste afkroge. Det skal ske ved at forene dansk ekspertise på pensionsområdet og indiske it-specialister. (Børsen)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere