Artikel top billede

Storageorganisation tror fuldt og fast på ILM

Tema: Der er masser, der taler for en stor efterspørgsel på information lifecycle management (ILM) i den kommende tid, mener storageorganisationen SNIA.

ILM (information lifecycle management) vil blive et hedt emne i mange virksomheder i den kommende tid. Hvis ikke af egen fri vilje, så fordi loven nødvendiggør et øget fokus på data-håndtering.

Sådan lyder meldingen fra storageorganisationen SNIA, en verdensomspændende organisation, der har 7.000 medlemmer, herunder 450 leverandører og organisationer.

”Jeg føler virkelig, at der er blevet sat skub i det inden for det seneste halve års tid,” siger Bjarne Madsen, der til daglig er ansat i HP og samtidig nordisk formand for SNIA.

Eurosox kommer

Han peger på, at compliance vil blive et varmt begreb i mange virksomheder i år.

Senere på året træder det såkaldte Eurosox-regelsæt nemlig i kraft i Danmark. Det er en række EU-direktiver, der skal sikre mere gennemsigtighed i erhvervslivet for dermed at øge investortilliden.

”Det gør, at du skal lave management på en helt anden måde end i dag. Så uanset hvad, er der altså virksomheder, som bliver tvunget til at tænke i information management i den kommende tid,” siger Bjarne Madsen.

Han nævner, at blandt andet sundhedssektoren og finanssektoren allerede har compliance tæt inde på livet.

”Banker og kreditinstitutter har gjort mange ting i mange år, men nu kommer der ekstra til i form af ny lovgivning, og det stiller nye krav til policies og regler for, hvordan data skal behandles.”

Flere ting driver efterspørgsel

Der er dog ifølge Bjarne Madsen og SNIA også andre gode grunde til at kigge nærmere på ILM-løsningerne.

”En af de ting, som jeg føler virkelig har sat skub i tingene i det seneste halve års tid, er for eksempel efterspørgslen på email-arkiverings-produkter.”

Han forklarer at behovet for ILM blandt andet kommer sig af, at en stor del af de data, som opbevares i virksomhederne, er ustrukturerede og ubenyttede.

”Det må man jo rydde op i. Noget skal måske slettes, og noget skal arkiveres, men for at komme til bunds i det, bliver man nødt til at gå ind og klassificere. Det er den fase, man er inde i i øjeblikket.”

Sådan kan det blive bedre

Claus Egge, leder af de europæiske storageanalytikere i IDC, udtalte i går til Computerworld, at han mener, at storageleverandørerne endnu ikke har skabt de intelligente software-løsninger, der kan realisere de oprindelige ILM-ambitioner.

Bjarne Madsen mener, at meget allerede er sket, men medgiver samtidig, at der er plads til forbedringer.

”Det at skulle lave management af data kan ikke ske på samme måde i fremtiden, som det gør i dag. Det bliver nødt til at være automatiserede processer,” siger han.

SNIA udgav i 2004 en definition på ILM, der lyder:

“ILM består af politikker, processer, praksis og værktøjer, der anvendes til at tilpasse forretningsværdien af information med den mest passende og omkostningseffektive it-infrastruktur fra tidspunktet informationen bliver født til dens destruktion.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere