Artikel top billede

Google blandt verdens fem værste kilder til badware

Internet-forbrugergruppen Stopbadware.org har netop frigivet oplysninger om 'badware'-websites, heriblandt at Google er blandt Top 5 over netværk, der hoster disse farlige sites.

Computerworld News Service: Tallene fra Stopbadware.org viser, at Kina nu er den primære kilde til farlige websites – netværk baseret i Kina hoster mere end halvdelen af de farlige websites, som gruppen har undersøgt, men Googles tilstedeværelse b landt de fem øverste på listen er måske mere bemærkelsesværdig.

Google er en af Stopbadware.org's sponsorer, og det er Google, der leverer den rå data, som gruppen analyserer.

For et år siden figurerede Google end ikke på Stopbadware.orgs Top 10 over kilder til badware, men svindlere og online kriminelle har vendt sig mod Googles Blogger-tjeneste til at hoste ondsindede eller spyware-relaterede websider, ifølge sikkerhedseksperter.

"At det er gratis, og at det er en blog, og man kan linke til, hvad end man vil, det har folk fundet ud af at udnytte og skaber store mængder gratis blogs, som indeholder farlige links og i nogle tilfælde selv ondsindet kode," udtaler Maxim Weinstein, leder af Stopbadware.org.

Værst i marts

I marts udgjorde Google det værste netværk af badware ifølge Stopbadware.orgs tal. De seneste tal blev udarbejdet i slutningen af maj.

De andre fire værste badware-netværk var alle fra Kina, ledt an af et netværk fra China Telecom med 48.834 inficerede sites. Google hostede til sammenligning 4.261 inficerede sites i maj, ifølge Stopbadware.org.

Sidste år var de fleste af de værste netværk baserede i USA, men nu viser Stopbadware.org, at USA kun står for 21 procent af inficerede sites. "USA … lå præcist på verdensgennemsnittet," når man regner antallet af internetbrugere med, udtaler Weinstein.

Netværk baseret i Vesteuropa har derimod langt færre badware-sites. "Europæiske udbydere står enten mindre for skud, eller også er de bedre til sikkerheden," udtaler han.

Google svarer ikke på henvendelser om at kommentere tallene, men ifølge Weinstein er virksomheden blevet meget aggressiv i arbejdet med at holde badware nede.

Fejer problemet af bordet

Stopbadware.org definerer badware som spyware, malware eller vildledende adware.

De fleste ondsindede Blogspot-sites bliver fundet og taget ned inden for en dag, ifølge Weinstein.

Google har dog alligevel sine kritikere.

"Sikkerheds-communitiet har kendt til Googles problemer nu i mindst et års tid eller to, og Google har beklageligvis ikke reageret med andet end at feje problemet af bordet," udtaler Robert Hansen, CEO for SecTheory.org, en konsulentvirksomhed inden for websikkerhed.

Google kunne gøre det sværere at hoste farlig kode på Blogspot, men det ville skære ned i antallet af funktioner på sitet, forklarer Hansen.

"Google tillader fuld og ubegrænset JavaScript. MySpace.com tager i modsætning hertil mange forholdsregler for netop ikke at tillade dette. Det er langt sværere at inficere MySpace med ondsindet JavaScript, end det er med Blogspot."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere