De danske banker kan i dag mønstre 3,2 millioner netbank-logins.
Dermed har finanssektoren et godt udgangspunkt for at udbrede den nye digitale signatur, DanID, gennem PBS, som bankerne ejer i fællesskab.
IT- og Telestyrelsen har overdraget ansvaret for den digitale signatur til bankfolkene for de næste fem år.
Kritisk masse både i antallet af brugere og anvendelsesmuligheder har været akilleshælen for den første udgave af en digital signatur i Danmark, som ]TDC havde ansvaret for.
I hvilket omfang det har bremset udviklingen af både den offentlige og private sektors digitale service og produkter, ender hurtigt i en diskussion om, det var hønen eller ægget, der kom først.
For der spiller mange andre faktorer ind i at udvikle og udbrede digital service.
Med DanID bliver den digitale signatur en udbygning af bankernes eksisterende service på nettet – netbankerne.
Det er en infrastruktur, som brugerne stoler på og anvender. Alt andet lige bliver signaturaftalen med DanID en startblok for en digitaliserings-sprint, der kan holde Danmark på positionen som verdens førende it-nation.
Finanshusenes fornemmelse for it
Finanshusene er det afgørende finansielle fundament for et samfund drevet af markedsøkonomi.
Derfor fylder bankerne allerede godt i beretningen om Danmarks digitalisering.
Og danske bankers strategiske it-anvendelse har nået et niveau, hvor integrationen af informationsteknologi i produktionen gør det umuligt at skille it og bankforretning.
Med netbankerne var sektoren i sidste halvdel af 1990’erne en vigtig drivkraft i internettets folkelige gennembrud i Danmark, fordi nettet med bankforretningerne fik et seriøst formål for langt de fleste danskere.
Kræv resultater
Derfor er der al mulig god grund til at kræve kontante resultater i form af ubetinget succes for den nye digitale signatur.
IT- og Telestyrelsen forlanger, at der i 2014 skal være 2,6 millioner DanID-brugere blandt virksomheder og forbrugere.
Kan bankerne ikke levere varen, så kommer det til at koste i form af delvis tilbagebetaling af det driftsbudget, som skatteyderne betaler for signatur-servicen fra PBS.
Virksomhederne i den danske finanssektor har den kommercielle og teknologiske erfaring samt innovationskraften, der kan gøre DanID til en digital infrastruktur-succes.
Og PBS har tidligere vist, at den slags komplicerede opgaver i spændingsfeltet mellem teknologi, forretning og politik kan løses, selvom det tog år at gøre Dankortet til en folkelig succes.
Resultatet var til gengæld, at den danske betalings-formidling og dermed bankerne blev løftet til en global førerposition.
Nu er ejerkredsen bag PBS så åbenbart klar til igen at tage ansvar og løfte den signaturopgave, som helt naturligt ligger hos dem.
Risiko for beslutningsvakuum
Men netop ejernes erfaring og innovationskraft er også den største risiko i DanID.
For på trods af den monopolstatus, som DanID får, så er faren ikke, at løsningen bliver en fodlænke.
Derimod kan den benhårde konkurrence mellem finanshusene føre til et beslutningsvakuum i PBS, der åbner for misrøgt i udviklingsarbejdet.
Integrationen med netbankerne sikrer til gengæld bankernes kommercielle interesse for at udvikle DanID.
Det får også kritikere til at frygte prisen på den nye digitale signatur.
En ikke uvæsentlig indvending, der skal holdes øje med.
Men man får altså heller ikke ret meget digitalisering uden at investere.
Det ser faktisk ud som om, videnskabsminister Helge Sander (V) har fundet en vinderopskrift.
Han får gang i digitaliseringen gennem øget anvendelse af den digitale signatur. Bankerne får cementeret netbankernes position og revitaliseret samarbejdet i PBS. Alt sammen til gavn og glæde for udvikling og velstand i Danmark.
