Artikel top billede

Undersøgelse: Antallet af it-jobs vil falde i 2009

CIO'er i de store virksomheder planlægger drastiske reduktioner i projektansættelser, professionelle services og hardware.

Computerworld News Service: It-jobs er i stigende fare for såvel eksterne som interne ansatte, viser en undersøgelse foretaget blandt CIO'er af Goldman, Sachs & Co.

Virksomheder som leverer globale tjenester vil også kunne mærke krisen, der skyldes den nedadgående økonomi.

En anden undersøgelse viser, at fundamental pc-og netværkshardware såvel som professionelle tjenesteudbydere vil blive udsat for den største del af nedskæringerne.

Den viser også, at CIO'erne planlægger at sætte fokus på tiltag omkring besparelser frem for investering i ny teknologi.

Eksterne mest udsat

"Efterspørgslen efter it-projekter, som ikke er stærkt nødvendige, er faldet til det laveste punkt" i Goldman Sachs' 41 tidligere undersøgelser af ansatte i branchen, hvor 100 ledere med indflydelse på strategi er blevet spurgt om deres ansættelsesplaner i 2009.

Undersøgelsen fra Goldman Sachs angiver, at "i et udgifts-tynget it-budget-scenarie vil CIO'erne sandsynligvis først lede efter mulige nedskæringer af ressourcer blandt eksterne folk af mindre værdi."

Firmaet beskriver sin undersøgelse som "et tidligt advarselsflag" for tjenesteudbydernes 2009-planlægning af projekter.

De tiltænkte nedskæringer udgør en forskel fra sidste efterår.

Da ledere blev spurgt i oktober om hvilket område, de ville skære ned på, var svaret nul for interne ansættelser.

Tallet steg i februar til otte procent grundet nedgangen i økonomien. I juni svarede 11 procent, at de ville skære ned på antallet af interne programmører.

Men blandt projektansættelser står det langt værre til.

48 procent af de adspurgte svarede, at projektansatte vil blive skåret ned. Og 30 procent svarede, at on-site medarbejdere fra tredjepartsudbydere vil blive skåret ned. 12 procent af lederne siger, at de vil skære ned på antallet af medarbejdere hos off-shore tjenesteudbydere.

Konsulenter, hardwaremål og besparelser

Den anden undersøgelse fra Goldman Sachs så på planerne for investering i it-projekter i 2009. Denne undersøgelse viser også, at der er nedskæringer på vej.

"Det handler om return of investment. CIO'erne har udtrykt, at de køber efter, hvad de skal bruge og ikke efter, hvad de gerne vil have, at de ofte skalerer ordrer ned, så de passer ind i budgettet, og at de leder efter løsninger med en høj og hurtig return of investment," skriver forfatterne til undersøgelsen.

Investeringsundersøgelsen indikerer, at CIO'erne ser det "største potentiale for besparelser ved it omkring netværksudstyr."

Hele 47 procent af de adspurgte svarer, at de sandsynligvis vil skære ned på udgifter til indkøb af pc-systemer, servere og opbevaring.

Besparelserne vil ikke være begrænsede til udstyr.

42 procent af CIO'erne angiver, at de er "tøvende med at bruge penge på tredjeparts services."

Det svarer til nedgangen i interessen for it-projekter, som ikke er stærkt nødvendige, og kan tyde på at virksomhederne kommer til at være mere afhængige af interne it-folk.

Oversat af Jens Genders




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere