Artikel top billede

Ny rapport, der undersøger fejlprocenter på mere end 15.000 nye telefoner efter et års i brugernes hænder, viser, at iPhone slår både Blackberry og Palm. Fotomontage: Kaptain

iPhone slår konkurrenterne i driftssikkerhed

En undersøgelse af nye mobiltelefoner viser, at Apples iPhone har væsentligt færre driftssvigt end mobiler fra Blackberry og Palm.

Computerworld News Service: SquareTrade, der sælger udvidede garantier på elektroniske varer i USA, står bag undersøgelsen.

Virksomheden har udsendt en rapport, der undersøger fejlprocenter på mere end 15.000 nye telefoner efter et års levetid.

Rapporten viser, at efter et års brug har iPhone en fejlprocent på 5,6, hvilket er væsentligt lavere end Blackberrys 11,9 procent.

Palm Treo klarede sig dårligst med en fejlprocent på 16,2.

SquareTrade forklarer, at man har målt fejlprocenten efter et år, fordi iPhone kun havde eksisteret i 15 måneder, da undersøgelsen blev gennemført. Derudover udløber producentens garanti typisk efter et år.

På baggrund af undersøgelsen forventer SquareTrade, at iPhone får få problemer i løbet af de to år, en mobiltelefon minimum skal holde efter amerikanske standarder.

Man forventer en fejlprocent på 11,3 procent for iPhone over to år, mens man regner med 14,3 procent for Blackberry og 21 procent for Palm Treo.

Svag touch screen

Undersøgelsen viser også, at der ikke er grund til bekymring over iPhones batterilevetid: Under 0,5 procent af de adspurgte iPhone-brugere har problemer med batteriet inden for det første år.

Omkring en procent oplever problemer med batteriet i Blackberry og Palm Treo i perioden.

Men det ser alligevel ud til, at iPhone har nogle svagheder, nemlig dens touch screen, idet en tredjedel af problemerne, der blev rapporteret om iPhone, var relateret til skærmen.

Størstedelen af disse problemer handlede om 'dead spots'.

SquareTrade har også undersøgt årsagen til utilsigtede skader på iPhone og har fundet frem til, at brugerne oplever, at iPhone kan være glat at holde på, hvilket gør den mere udsat end andre mobiltelefoner.

SquareTrade har undersøgt kundedata for 15.000 telefoner de sidste to år.

Man har tilfældigt udvalgt 6.678 Blackberries, 5.651 Palm Treo'er og 4.902 iPhones, der var dækket af SquareTrades Care Plans mellem oktober 2006 og oktober 2008.

Oversat af Mille Bindslev




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere