DK Hostmaster jubler: Vi har vundet .dk-domænet

Formanden fra DK Hostmaster er overbevist om, at foreningen har genvundet retten til at administrere det danske internet. Foreningen mangler dog at leve op til en lang række formelle krav.

Artikel top billede

Efter en lang, sej kamp om retten til at administrere det danske .dk-domæne, ser det nu ud til, at den nuværende administrator DK Hostmaster genvinder retten til at administrere det danske internet.

Formand Mads Bryde Andersen fra DK Hostmasters danske moderselskab Dansk Internet Forum (DIFO) mener i hvert fald selv, at sejren er i hus.

"I realiteten har vi vundet, for der er jo ikke så mange meter tilbage til målstregen. Jeg ved ikke, om man kan tale om sejr og nederlag, men vi føler os i hvert fald meget tæt på målet," fortæller DIFO's formand Mads Bryde Andersen til Computerworld.

Domæne-sagen har taget den udvikling efter videnskabsminister Helge Sander (V) har bortdømt udfordreren dotDK.

Fyringen af dotDK er sket, fordi IT- og Telestyrelsen har vurderet, at dotDK ikke kunne samle den fornødne støtte i det danske internetsamfund.

Fra asken i ilden

DK Hostmaster var ellers i første omgang vraget af IT- og Telestyrelsen, fordi foreningen ikke var så godt teknisk udrustet som dotDK, der stod med det irske teknologiselskab Afilias i ryggen.

"Det sidste tekniske krav, som IT- og Telestyrelsen stiller, er, at vi kan videreføre administrationen af .dk-domænet. Det har vi taget som en selvfølge og slet ikke svaret på i vores oprindelige udbudsmateriale, hvilket var en af grundene til, at vi blev dømt ude i første omgang," fortæller Mads Bryde Andersen.

Han understreger, at det burde være en smal sag for DK Hostmaster at kunne bevise, at foreningen kan varetage administrationen af det danske internet på en tilfredsstillende måde.

"Nu venter vi bare på at se de specifikke krav, som IT- og Telestyrelsen vil stille til vores tekniske formåen," forklarer Mads Bryde Andersen.

Inspiration fra dotDK

I udbudsprocessen har DIFO på vegne af DK Hostmaster overvejet, om foreningen - i lighed med dotDKs tekniske bagstopper Afilias - skal dublere de administrative systemer i tilfælde af server-nedbrud.

De formelle krav til DIFO

Det tiltag ville sikre, at en brand, som eksempelvis ramte hosting-selskabet Interxion i foråret ikke ville gå ud over vedligeholdelsen domæner og af registreringen af nye domænenavne.

"Vi har regnet ud, at dubleringen vil koste en krone per domæne og omkring en million kroner i opstartsomkostninger. Dubleringen er en sag, som vi vil tage stilling til på et senere tidspunkt," fortæller Mads Bryde Andersen.

Han siger, at der i den til tider heftige mediedebat mellem dotDK og DIFO desuden er opstået idéer og tanker, som DIFO overvejer at indføre hos DK Hostmaster - uden Mads Bryde Andersen dog konkret fortæller, hvilke idéer og tanker det kunne dreje sig om.

DIFO skal indsamle støtteerklæringer

Inden DIFO-datterselskabet DK Hostmaster kan blive indsat i en ny administrations-periode, skal foreningen dog vente på, at IT- og Telestyrelsen får formalia på plads angående udbuddet.

Styrelsen har i første omgang indkaldt DIFO til et møde 8. december, hvor DIFO får at vide, at organisationen skal opfylde kravet om indsamle støtteerklæringer fra det danske internet-samfund på lige vilkår med dotDKs oprindelige indsamling og påvise, at foreningen kan varetage den tekniske administration af .dk-domænet.

Samtidigt skal DIFO som sejrsherre betale 5,5 millioner kroner plus moms for IT- og Telestyrelsens administrative omkostninger i forbindelse med udbuddet.

I det oprindelige udbud kræves der en fem måneders teknisk prøveperiode, som dog kan blive forkortet lidt. Det ligger samtidigt fast, at tidsfristen med overtagelsen af administrationen i starten af februar 2009 bliver udskudt til et stykke ind i foråret.

Men DIFO kan givetvis være ligeglade, fordi DK Hostmaster bare viderefører sin egen administration, som foreningen har siddet solidt på i ni år.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S