Husker du balladen om de nye standarder, eller er det overvågning, pirater og domæner, der har haft din interesse? Har du check på årets mange konkurser i branchen og hvilke it-direktører, der har skiftet poster, eller er det fordele og ulemper ved ny software, der optager dig? Eller måske er du miljø-bevidst og har fokus på klima-it?
Giv dig selv nogle sjove frikvarterer i juleferien og test din it-viden med Computerworlds store års-quiz.
Og fortvivl ikke, hvis du ikke lige har svar parat. Du kan nemt finde løsningerne ved at søge i vores store artikeldatabase her på sitet.
Elegante headsets
Der kører fire forskellige quizzer i løbet af de næste 16 dage, og du er velkommen til at deltage i dem alle.
En quiz kører over fire dage, og i hver quiz trækker vi lod om tre Jabra XJ10 Bluetooth-mobilheadsets designet af Jacob Jensen. Altså 12 headsets i alt. (Bemærk: du kan kun vinde ét headset).
De rigtige svar i del-quizzerne offentliggøres samtidig med, at den efterfølgende quiz går i gang. Næste quiz lanceres lillejuleaftensdag og de efterfølgende 27. december og på årets sidste dag.
Minibærbar, tastatur og mus til vinderne
Mandag 5. januar offentliggør vi navnene på vinderne fra de fire runder.
Dagen efter trækker vi lod om de tre hovedpræmier blandt samtlige indsendte besvarelser.
1. præmien: Elegant dybblå Acer Aspire One minibærbar med én gigabyte ram, 120 gigabyte harddisk og Windows XP - og den vejer kun et kilo. |
2. præmien: Trådløst tastatur i et fantastisk design, der kun skal oplades en gang om måneden: Logitech diNovo Edge. |
3. præmien: Trådløs, genopladelig og superpræcis lasermus fra Logitech: MX Revolution. |
Så forær dig selv nogle pauser i de hektiske jule- og nytårsdage, måske er du den heldige, der får en ekstra julegave.
Redaktionen ønsker glædelig jul og godt nytår.