Videnskabsministeriet giver 65.000 kroner i støtte til danske forskere, der påtager sig at koordinere kontraktforhandlinger med EU i forbindelse med forskningsprojekter under EU's 7. rammeprogram.
Tilskuddet gives til de omkostninger, som koordinatoren har i forbindelse med kontraktforhandlingerne med EU-Kommissionen.
Kontraktforhandlingerne foregår i perioden fra projektansøgerne har fået tilsagn fra EU-Kommissionen på en ansøgning og indtil selve kontrakten underskrives. De 65.000 kroner skal dække udgifter ved rejser og timeforbrug.
Pengene uddeles efter princippet om først til mølle. Der var cirka 20 ansøgninger i både 2007 og 2008, og halvdelen af projekterne kom i 2007 fra den danske it-branche.
Videnskabsministeret håber på en fordobling af ansøgningerne i 2009 i forhold til 2008. Der er to millioner kroner i puljen, oplyser fuldmægtig Melanie Büscher fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen.