Artikel top billede

Foto: Pr-foto/DI

Den danske it-industri vil have åbnet for pengetank

Tryk speederen i bund og kom i gang med at bruge de tre milliarder kroner, som er afsat. Sådan lyder beskeden fra ITEK til regeringen.

Kom i gang med at bruge de tre milliarder, der er sat af til arbejdskraftbesparende teknologier. Sådan lyder beskeden til regeringen fra Dansk Industris, it- og telebrancheorganisation ITEK.

Tom Togsverd, der er direktør i ITEK, fortæller, at brancheorgansationen har gennemarbejdet et oplæg fra sidste år, "Det Intelligente Danmark", fordi det efter Tom Togsverds mening, er nødvendigt at sætte fart på digitaliseringen.

"Der er flere områder, for eksempel sundhedsområdet, hvor det vil gøre en stor forskel," siger Tom Togsverd.

Bekymring for hvad der sker, når store årgange går på pension fra det offentlige, danner baggrunden for, at Tom Togsverd og ITEK forsøger, at få regeringen til sætte udviklingen i et højere gear.

ITEKs forslag går på at åbne yderligere for den pengekasse med tre milliarder kroner, som regeringen allerede har afsat til arbejdskraftbesparende teknologier.

I år er det dog kun planen at bruge 200 millioner kroner fra puljen, og ITEK mener, at det beløb bør sættes op.

Sundhed først

Sygehusene og resten af sundhedsområdet står øverst på de liste over projekter, som ITEK mener, skal støttes yderligere.

Tom Togsverd peger på telemedicin som en oplagt mulighed for at imødegå nogle af de problemer, der er i sundhedssektoren med at få specialister og nok arbejdskraft.

"Sundhedsområdet er det mest oplagte sted at gøre noget. Du mangler hænder, og hvis du får en anden struktur op at stå, kan det afhjælpe noget af belastningen," siger Tom Togsverd.

Han forklarer, at telemedicin skal udnyttes bedre i hele systemet.

"Hvis man har infrastrukturen og systemerne, så skal man bruge specialisterne som supportfunktion for medarbejderne ude ved patienterne," lyder det fra Tom Togsverd, der mener, at man på den måde vil kunne udnytte specialisternes viden maksimalt, og samtidig give patienterne den bedste behandling.

Ud over sundhedsområdet peger ITEK på uddannelse, bedre administrative systemer og offentlige indkøb, som områder, hvor det offentlige kan hente store gevinster hjem hurtigt, hvis der sættes skub i digitaliseringsarbejdet.

Oplægget blev udarbejdet i december sidste år, har ifølge Tom Togsverd fået positiv respons fra flere dele af regeringen, så direktøren håber, at nogle af forslagene vil blive taget op i den kommende tid.

"Det handler om at komme i gang med nogle af de gode projekter, der allerede er foreslået," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere