ANNONCE:
ikke har fastlagt klare regler for i hvor høj grad, internetudbyderene må sortere og prioritere i internettrafikken, er debatten i specielt USA og Canada mere fremskreden.
De canadiske telemyndigheder er i øjeblikket ved at fastlægge regler på området og har i den forbindelse forhørt sig om internetudbydernes holdninger til netneutralitet.
Flere ISP'ere mener, at det er helt i orden at pille ved trafikken.
En af de største internetudbydere i Canada, Rogers, mener ifølge Ars Technica, at det er helt nødvendigt at styre P2P-trafikken, fordi det går ud over mange brugere, når nettet bliver overbelastet.
Meldingen fra Videotron lyder, at det kan være gavnligt for ikke bare internetbrugerne men også samfundet som sådan. Der henvises ifølge Ars Technica blandt andet til, at man kan opnå øget kontrol over spam, virusser og børnepornografi.
Canada og USA vil styre trafikken
Da Computerworld tidligere på året interviewede formand for Teleindustrien, Jens Ottosen-Støtt, udtalte han, at han ikke ser noget behov for klarere netneutralitets-regler.
"Jeg har endnu ikke i praksis set antydningen af et problem, som kræver nogle særlige regler, som ikke ville kunne løses ud fra de gældende regler," lyder det fra Jens Ottosen-Støtt.
Det er specielt i USA, problemerne med overbelastede netværk har fået internetudbyderne til at pille ved nettrafikken.
Den andenstørste internetudbyder, Comcast, har flere gange været i myndighedernes søgelys på grund af sin netværkspraksis, hvor bestemte typer data nedprioriteres.
Også den tredjestørste internetudbyder, Cox, har meddelt, at selskabet vil prioritere trafikken i nettet.
Og i dag skriver Reuters, at AT&T mener, at en styring af trafikken kan være nødvendig, fordi de tunge video-applikationer og lignende tynger netværket.
"Fremover vil vi se nærmere på applikationer som real time video, der vil kræve en eller anden form for styring," udtaler Bob Quinn, senior vice president i AT&T.
I England vil den andenstørste internetudbyder, Virgin Media, også begynde at overvåge trafikken på nettet for at kunne lægge restriktioner på BitTorrent-trafikken.
Fortsættes ...



