ComputerViews: Der var engang, hvor nedbrud og deciderede sikkerheds-klumrerier på it-området var noget, som man læste om i medierne, når det havde ramt store virksomheder.
Så kunne man godte sig over, at det ikke var én selv, der havde fået ørerne i klemme eller var blevet ramt på den ene eller den anden måde.
I dag er det anderledes. I de seneste år har it-anvendelsen ikke blot bidt sig fast i alle forretningskritiske systemer: It er blevet et fundament, som samtlige vigtige systemer, databaser og funktioner i det danske samfund hviler på.
I flæng nævner vi løn, bank-forretning, skat, investeringer, kontrakter, kommunikation, radio, tv, indkøb, lager-styring, ordrer, logistik, transport, og man kunne blive ved og ved.
Det betyder, at vi alle er kommet i risikozonen for at kunne mærke de alvorlige konsekvenser af et nedbrud eller en menneskelig behandlings-fejl af et it-system en dag.
Risikoen bliver større og større for hver dag, der går, og historien viser, at det kan være ganske alvorligt.
Alene i den seneste tid har mange tusinder danskere haft konsekvenserne af it-fejl og it-nedbrud tæt inde på livet og mærket på egen krop at blive sendt ud på de langmodige jagtmarker, hvor man ikke ved, om personlige data eller andre vigtige oplysninger er købt eller solgt.
Siden nytår er danskerne blevet ramt af en hel stribe nedbrud og klumre-fejl på it-området: Multidata har sendt personlige data om 8.000 danskere til de forkerte arbejdsgivere, SDC har haft problemer med danskernes lønudbetalinger samt udbetalt skattepenge til forkerte konti, Nordeas netbank er gået ned,, den digitale signatur ramt af nedbrud.
Hertil kommer flere kæmpenedbrud i udlandet, der blandt andre tæller et stort nedbrud hos Salesforce.com samt det store crash hos Gmail.
Hertil kommer en vifte af alvorlige nedbrud i 2008, hvoraf IBM's kæmpenedbrud 9. april hører til blandt de absolutte sværvægtere.
Fælles for disse nedbrud er, at de rammer almindelige danskere og ikke kun de pågældende firmaers professionelle samarbejdspartnere. It er med andre ord blevet forretningskritisk for os alle og vores hverdag.
Det er ikke længere noget, der rumsterer inde i store firmaer eller på nettet, men noget, der har stor betydning for driften af den almindelige danskers tilværelse. Derfor er det alvorligt, når systemerne går ned.
Man kan diskutere, om Datatilsynet er fulgt ordentligt med tiden i denne sammenhæng.
Der er nemlig ikke mange sanktionsmuligheder overfor selskaber, der fjumrer med selv mange tusinder danskeres allervigtigste data.
Som regel fører fjumreriet til, at Datatilsynet udtaler en kritik på sin hjemmeside.
I grove og gentagne tilfælde kan der blive tale om en bødestraf, men det sker yderst sjældent. For det meste er det altså nok at sige "so sorry." Hvis altså offentligheden overhovedet finder ud af, at der er noget galt.
Trods en vis politisk bevågenhed er der nemlig ikke oplysningspligt herhjemme, når det handler om nedbrud af samfundsvigtige it-systemer.
Det betyder, at der ganske givet er nedbrud, som offentligheden aldrig kommer til at høre om - endsige få en forklaring på.
Når det er sagt, er det vigtigste dog, at danskerne skal vænne sig til, at risikoen for it-nedbrud også fremover vil være en fast bestanddel af deres hverdag.
Alle it-systemer er komplekse størrelser, og man kan ikke gardere sig helt.
Der vil komme flere nedbrud, og nogle af dem vil ramme dig.
