En sekstillion nye webadresser

For 20 år siden dukkede begrebet WWW op i verdens bevidsthed, og i denne måned fejres fødselsdagen for vores digitale motorvej.

Det internet, som vi anvender i dag, er baseret på HTML-sproget og en browser. Og det er netop den model, der blev skabt i marts 1989 på den schweiziske forskningsstation Cern.

Men hvad vil de næste 20 års udfordringer byde på?

Et af de områder, som vil forandre sig, er selve rygraden i internettet, i form af adresse-tildelingen.

fra 32 til 128 bit-adresser
Strukturen bag nettet holdes i dag på plads af en protokol, der hedder IPv4. Det er, som navnet antyder, version 4 af den såkaldte internetprotokol (IP), og det var den første version af denne protokol, der er basis for vores nuværende internet.

IPv4 benytter 32-bit-adresser, hvilket begrænser den til 4.294.967.296 unikke IP-adresser.

Fire milliarder IP-adresser kunne lyde af meget, men antallet af enheder, der er tilsluttet til internettet, stiger med raketfart. Samtidig er der et stort spild i forbindelse med uddelingen af adresserne, og det forventes derfor, at vi snart når til det tidspunkt, hvor vi løber tør for ledige adresser.

Og det er netop knaphed på adresser, der har sat tankerne om en ny version i sving. Afløseren til IPv4 hedder IPv6.

I IPv6 er der afsat 128 bit til IP-adresser. Det betyder at IPv6 understøtter op til 340 sekstillioner.

En sekstillion er et 1 efterfulgt af 36 nuller, og det svimlende tal ser på skrift således ud: 1.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.

Lad det være sagt med et samme: IPv6 er ikke et fremadstormende projekt i Danmark.

En maskine på DTU
Københavns Universitet har været med i et EU-projekt fra 2002 til 2005, hvor IPv6 er implementeret på forskningsnettets produktionsnet, således at IPv6 og IPv4 kører ved siden af hinanden i backbone og i forbindelserne til NORDUnet.

Der er dog i høj grad tale om et forsøg, og det bruges ikke til den daglige pakketrafik, men er mest af alt et forskningsforsøg, der nu samler støv.

DTU har en enkelt maskine, der kører IPv6, og her er tendensen den samme, lyder det fra Jan P. Sørensen, der er indehaver af DTU's eneste maskine med en 128 bit IP-adresse.

"Det kommer nok til at går nogle år endnu, før IPv6 for alvor kommer til at blive aktuel," siger Jan P. Sørensen, der stod bag EU-projektet på Københavns Universitet.

"Der er mangel på IP-adresser, ikke mindst i lande som Kina. Men i Europa og USA kan man godt følge med. Skredet vil ske hvis eksempelvis alle spillekonsoller og mobile enheder skal udstyres med en IP-adresse. Så bliver vi tvunget til at stampe flere adresser op af jorden," siger han.

Fortsættes ...