Artikel top billede

Cisco rykker ind på servermarkedet

Cisco træder tungt ind på servermarkedet, hvor selskabet med en ny pakkeløsning går i flæsket på sine mangeårige stor-partnere.

Computerworld News Service: Cisco har lanceret det længe ventede såkaldte Unified Computing System, som består af virtualiseringsteknologi, tjenester og bladeservere, og som er målrettet til at hjælpe store virksomheder til at udvikle og administrere, hvad Cisco kalder "den næste generation af datacentre."

Ciscos ny arkitektur til datacentre består ifølge virksomheden af systemer til beregning samt netværk, storage og virtualisering samlet i et enkelt rack-system, der er designet til at skære ned i omkostningerne og kompleksiteten ved it-infrastruktur.

Ligeledes er det ideen, at det nye system kan få eksisterende it-investeringer til at række længere samt gøre det muligt for enterprise-kunder at bygge et agilt datacenter, der nemt kan udvides til fremtidig vækst.

Partnere bliver konkurrenter

Cisco tager et skridt ind på servermarkedet, hvor virksomheden med lanceringen af UCS B-series blade-serverne vil konkurrere mod mangeårige partnere som Hewlett-Packard og IBM.

UCS B-Series blade-serverne er baseret på de kommende Nehalem-processorer fra Intel. Ifølge Cisco indeholder disse blades en teknologi til udvidet hukommelse til applikationer med store mængder data.

Cisco er dog også gået sammen med software-partnere som eksempelvis Microsoft, VMware og BMC om at levere teknologi til det nye system.

Cisco vil inkludere, forhandle og understøtte Windows Server 2003, Windows Server 2008 med Hyper-V samt Microsoft SQL Server 2008 som en del af Unified Computing System. VMware vil for sin del levere virtualiseringsteknologi til det ny system, mens BMC bidrager med ressourcestyrings-software.

Guf til Linux-folket

Og der er også noget til Linux-folket:

Cisco vil sælge og understøtte Red Hat Enterprise Linux sammen med det nye system. Selskabet ligeledes understøtte Red Hats kommende virtualiserings-portefølje.

Ligesom sine nye konkurrenter, HP og IBM, er Cisco ved at blive OEM-partner til leverandører af server-styresystemer.

Systemintegratoren Accenture har allerede meldt sig under fanerne til at blive service-partner og introducerede mandag fire valgmuligheder af Unified Computing System til selskabets kunder.

Cisco inviterer også sit store netværk af kanalpartnere til at samarbejde med virksomheden om at levere den ny infrastruktur til enterprise-kunder.

Før offentliggørelsen mandag havde Cisco fremlagt sine hensigter om at afhjælpe behovet for manuel integration af beregnings- og storage-platforme med netværks- og virtualiserings-systemer. I et blog-indlæg for nylig erkendte Ciscos teknologidirektør, Padmasree Warrior, at dette træk vil føre til, at Cisco kommer til at konkurrere mod nogle af sine partnere.

Styring af virtualiserede datacentre

Server-, storage-, og softwareleverandører har alle en rolle at spille i styringen af ressourcer i virtualiserede datacentre. Flere chefer fra Cisco har påpeget, at netværket er det bedste sted til at tackle mange af disse opgaver, da netværket er det eneste element af infrastrukturen, der er i kontakt med samtlige andre dele.

IBM og HP har heller ikke overset netværkenes betydning i styringen af datacentre. IBM er gået sammen med Ciscos konkurrent Juniper Networks om en bredere strategi under navnet Stratus, og HP forventes at binde sin voksende netværksforretning, ProCurve, tættere og tættere sammen med sine computerprodukter.

Cisco har i flere år arbejdet for at indføre flere funktioner i netværksinfrastrukturen - heriblandt sikkerhed, applikationsoptimering og tilpasning af multimedier til forskellige klienter og formål.

Idet omsætningsvæksten fra Ciscos kerneforretninger med routere og switche falder, forgrener virksomheden sig aggressivt ud i andre områder såsom forbrugerelektronik og produktet TelePresence til videokonferencer i høj opløsning.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere